Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

URET. 196 dreje sig 8 Gange langsommere, altsaa bruge 8 Minutter om en Omdrejning. Drevet h, der sidder paa samme Akse som g, bruger altsaa ogsaa 8 Minutter til at gaa en Gang rundt. Har Tandhjulet f Gang flere Tænder end h, maa det gaa Gang langsommere rundt end h, altsaa bruge 8 Gange 7x/2 eller 60 Minutter til en Om- drejning. Dette Hjul f er altsaa Minuthjulet, der gaar rundt en Gang i Timen og faar Minutviseren til at gaa rundt en Gang i Timen, som vi allerede saa før, da vi omtalte Viserværket. Det samme af 4 Hjul bestaaende Viserværk, som vi i Fig. 132 saa i større Maalestok, ses i Fig. 133 i mindre Maalestok til venstre for Hjulene h og f. Tanddrevet c, der sidder paa samme Akse e som Timehjulet f, maa ligesom dette gaa rundt en Gang i Timen. Har nu Valsehjulet d 12 Gange flere Tænder end c, maa det gaa 12 Gange langsommere rundt, altsaa bruge 12 Timer til en Omdrejning. Følgelig bruger ogsaa Valsen 12 Timer til en Omdrejning, d. e. i 12 Timer vikler en Omgang af Snoren . sig af. Skal et Ur som dette gaa en Uge uden at trækkes op, maa Snoren altsaa være saa lang, at den kan vikles 14 Gange om Valsen. For øvrigt kan Antallet af Hjulene og Antallet af Tænder i hvert Hjul være forskelligt i forskellige Ure. Skal Uret gaa en Maaned uden at trækkes op, har det et Hjul mere (Transporthjulet). De saakaldte Schwarzwalder-Ure have et Hjul mindre, idet Valsehjulet allerede er Minuthjul. Er Snoren ved at løbe ud, maa man naturligvis trække den op igen ved at dreje Valsen i modsat Retning af den, den ellers langsomt gaar. Dette kan gøres med en Nøgle, der stikkes ind paa Valsens Akse. Denne Akse ses i Fig. !33 stikke frem forneden til venstre. Men ved Op- trækningen maa Valsehjulet d naturligvis ikke følge med, da saa alle Værkets Hjul vilde snurre rundt. Derfor er Valsehjulet anbragt saaledes paa Valsen, at det kun kan