Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

204 URET. denne ind i Aabningen, men hemmes saa atter af den modsatte indre Væg af Cylinderen. Først naar Cylinderen sammen med Uroen svinger til den modsatte Side, kommer Aabningen i en saadan Stilling, at Tanden kan smutte ud og springe videre. Samtidig tørner saa den følgende Tand mod Cylinderens ydre Væg, og nu gentager det samme Spil sig. Det er Tændernes Stød mod Cylinderen, der siger Dik Dik. De forskellige Stillinger, Tanden indtager til Cylinderen, ere gengivne i Figuren 138 a. Spillet har stor Lighed med det, der vilde gaa for sig, naar en Vogn med en Stang stikkende frem fra Siden skulde gennem en smal Gyde, paa hvis ene Side der stod et Skilderhus. Vender Skilderhuset sin Aabning mod Gyden, og kommer Stangens Ende da til at støde lidt mod ---> Skilderhuset, kan man dreje f dette, indtil Aabningen kom- 7 mer ud for Stangens Ende. " Kører man da lidt frem med Fig- z38 a. Vognen, kommer Stangens Ende ind i Skilderhuset, men støder nu an mod dets modsatte indre Væg. Men drejer man saa Skilderhuset til den modsatte Side, kommer Aabningen atter ud for Stangens Ende, og denne kan nu, naar Vognen kører frem, komme helt fri af Skilderhuset. Idet Tanden springer ind i Cylinderaabningen, giver den den Cylindervæg, den lige er kommen fri af, et lille Skub (se den mellemste Stilling i Fig. 138 a), der tjener til at vedligeholde Cylin- derens og derigennem Uroens Svingninger, saa at disse ikke efterhaanden blive mattere. Cylinderuret kan noget bedre taale voldsomme Bevægelser end Ankergangsuret, og et Cylinderur gaar i Almindelighed bedre end et simpelt Ankergangsur. Men ellers er Ankergangsuret at fore- trække, og da det nu er blevet billigere end tidligere