Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2O8
URET.
nemlig indlysende, at Drivfjederen virker kräftigst, lige naar
Uret er trukket op, fordi den saa er mest spændt. Efter-
haanden, som den ved Urets Gang afvikler sig, bliver den
svagere, indtil den til sidst bliver helt slap, naar man
glemmer at trække Uret op i rette Tid. For at mod-
virke dette, benytter man nu til Dags i almindelige Ure,
og ogsaa undertiden i Kronometere, meget lange Driv-
fjedere, der ere snoede mange Gange sammen. Fjederen
er da hele Tiden mellem to Optrækninger ungdommelig
spændstig og slappes ikke videre, lige saa lidt som Menneskets
Spændstighed aftager i de første Ungdomsaar. Men man
Fig. 140. Sneglen.
benyttede ogsaa tidligere i Lommeure og benytter endnu
i Kronometere den saakaldte Snegl. Denne Indretning
ses af hosstaaende Figur 140. En Kæde H er med sin
ene Ende fæstet til Fjederhuset A, med sin anden Ende
til Sneglen F forneden, hvor denne er bredest. Naar man
trækker Uret op, er det Sneglen, man drejer. Derved
vikles Kæden om Sneglen, først om dens nederste bredere
Gænger, derpaa efterhaanden op om de smallere. Kæden
kommer derved til at vikle sig af Fjederhuset, drejer altsaa
dette og spænder derved den inden i Fjederhuset siddende
Drivfjeder. Efter Optrækningen begynder nu Fjederen at