Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
2O8 URET. nemlig indlysende, at Drivfjederen virker kräftigst, lige naar Uret er trukket op, fordi den saa er mest spændt. Efter- haanden, som den ved Urets Gang afvikler sig, bliver den svagere, indtil den til sidst bliver helt slap, naar man glemmer at trække Uret op i rette Tid. For at mod- virke dette, benytter man nu til Dags i almindelige Ure, og ogsaa undertiden i Kronometere, meget lange Driv- fjedere, der ere snoede mange Gange sammen. Fjederen er da hele Tiden mellem to Optrækninger ungdommelig spændstig og slappes ikke videre, lige saa lidt som Menneskets Spændstighed aftager i de første Ungdomsaar. Men man Fig. 140. Sneglen. benyttede ogsaa tidligere i Lommeure og benytter endnu i Kronometere den saakaldte Snegl. Denne Indretning ses af hosstaaende Figur 140. En Kæde H er med sin ene Ende fæstet til Fjederhuset A, med sin anden Ende til Sneglen F forneden, hvor denne er bredest. Naar man trækker Uret op, er det Sneglen, man drejer. Derved vikles Kæden om Sneglen, først om dens nederste bredere Gænger, derpaa efterhaanden op om de smallere. Kæden kommer derved til at vikle sig af Fjederhuset, drejer altsaa dette og spænder derved den inden i Fjederhuset siddende Drivfjeder. Efter Optrækningen begynder nu Fjederen at