Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

URET. 209 dreje Fjederhuset i modsat Retning, Kæden vikler sig efter- haanden atter rundt om Fjederhuset og vikler sig altsaa af Sneglen, først der, hvor denne er smallest, derpaa videre af de bredere Gænger. Men det er indlysende, at der skal mere Kraft til at trække Kæden af de smallere Gænger end af de bredere. Straks efter Optrækningen, naar Fjederen er kräftigst, er det altsaa ogsaa sværere for den at dreje Sneglen. Efterhaanden, som den bliver svagere, bliver ogsaa dens Arbejde lettere, og derved bevirkes, at den Kraft, hvormed den driver Urværket, hele Tiden er lige stor. Taffeluret eller Stueuret er ofte en Blanding af Pendul- og Lommeur. Dets Bevægelse reguleres af et Pendul. Men Værket drives, ikke af en Vægt, som i Pendul- uret, men af en Drivfjeder, som i Lommeuret. For øvrigt ligner Værket andre Ures. Slagværket er det, der faar et Ur til at slaa. Det er et selvstændigt Værk, drevet af en egen Vægt eller Drivfjeder. Det bestaar i Reglen af 5 Hjul, der gribe ind i hinanden; det sidste Hjul, der kommer til at gaa hurtigst, bærer et Vindfang, som altsaa ogsaa snurrer rundt, men hemmes noget af Luftens Modstand, saa at Værket ikke løber løbsk og Urslagene falde ligeligt. Et af Hjulene er forsynet med Stifter; hver Gang en saadan Stift kommer til at skubbe til Armen af en Hammer, slaar Hammeren an mod en Klokke og frembringer et Slag. Fik Værket nu Lov til at gaa hele Tiden, vilde det blive ved at slaa, lige til Loddet eller Drivfjederen var løbet ud. Og dette er ogsaa Tilfældet i Vækkerure. Men ellers er Slagværket stoppet; kun naar Uret skal slaa, skubber en i Urværket anbragt Stift til Stopperen og udløser Slagværket. Men hvad bevirker, at det hver Gang slaar netop det rigtige Antal Slag? Det gør Slaaskiven. Fig. 141 viser Slaaskiven, som den ser ud i et Ur, der kun slaar hele Timer. Den er delt i ulige store Stykker 2, 3 .... 12, adskilte ved Indsnit. Armen foroven 14