Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

URET. 217 Denne begynder saa at arbejde, drejer Aksen L, Skruen D og gennem denne Hjulet H, Aksen og Skiven S. Aksen Lt bærer Skruen D, der atter drejer Hjulet Ht. Imidlertid har Ledeuret ophørt at slutte Strømmen gennem E, denne tiltrækker saa ikke mere A, og naar S er gaaet en Gang rundt, og Indsnittet atter kommer hen under Spærhagen, falder denne ned i Indsnittet. Højre Ende af V løsner sig da fra K, Strømmen gennem M ophører, og det hele gaar i Staa. Næste fulde Minut gentager samme Spil sig. Naar Hjulet drejer sig, dreje ogsaa de 4 Hjul P4, P3, P2 og Pt sig, de tre sidste gennem Hjælpehjulet P. Akserne af de 4 Hjul stikke ud gennem Taarnets Sider og føre her hver sin Minutviser, svarende til de 4 Urskiver. Og nu ere Skruerne og Skruehjulene saaledes afpassede, at Minutviserne gaa en Minut frem, hver Gang H og S drejer sig en Gang. Hvert af de 4 Hjul fører naturligvis et Viserværk som det i Fig. 132 fremstillede, tjenende til ogsaa at føre Timeviseren rundt. Et elektrisk Ur, som det her beskrevne, gaar altsaa ikke hele Tiden, men springer kun hver fulde Minut en Minut frem. Det kan derfor passende kaldes en Minut- springer. Men for øvrigt følger det nøjagtigt Ledeuret. Dette kan staa lunt og godt og være let at regulere, medens f. Eks. et Taarnur med selvstændigt Værk paa Grund af Træk og de store Værkdeles Tyngde er meget vanskeligere at regulere; et Ledeur kan jo desuden lede flere Minutspringere. Disse benyttes derfor meget, især i offentlige Lokaler, som rejsende i Udlandet ville have bemærket. De ere af forskellige Konstruktioner. Den i Frelserens Taarn er af Kemp & Lauritzen i Kjøbenhavn. Den har ogsaa et Slagværk, som ligeledes drives ad elek- trisk Vej, men ikke er gengivet i Fig. 143. Lidt om Urets Historie. I Oldtiden brugtes foruden Solure, der endnu kunne findes i Haver eller paa Mure,