Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

2l8 URET. Vandure og Sandure. Man saa paa dem, hvad Klokken var, ved at se efter, hvor dybt Vandet eller Sandet var sunket i en Beholder med et smalt Udløb forneden. Endnu Tycho Brahe brugte Kviksølv paa samme Maade til Udmaaling af mindre Tidsrum, og Sandure, de saa- kaldte Timeglas, benyttes jo endnu noget f. Eks. af Søfolk og Fotografer. Vandurene sattes senere i For- bindelse med Maskinerier, saa at de kunde føre Visere, slaa og gøre andre Kunster. I Middelalderen fremkom Ure med Hjulværk, drevet af Lodder; deres Opfindelse tilskrives den franske Munk Gerbert, der af Almuen ansaas for Troldmand og senere blev Pave under Navn af Sylvester II (død 1003). Deres Gang reguleredes paa mange forskellige Maader; men det var dog først, da Hollænderen Huygens 1657 fandt paa at anvende Pendulet som Regu- lator, at de bleve til de udmærkede Tidsmaalere, de nu ere under Navn af Pendulure. Echappementet i disse (se ved Fig. 134) forbedredes væsentlig af Englænderen Gra- ham omtrent Aar 1700. Lommeuret, drevet af en Fjeder, opfandtes omkring Aaret 1500 af Heinlein i Nürnberg. De første Lommeure vare ovale af Form og kaldtes derfor Niirnberger-Æg. For øvrigt lavedes de snart saa smaa, at de kunde anbringes inde i de den Gang brugelige store Frakkeknapper. Men først senere opfandtes, formodentlig af Huygens, Spiralen, der nu regulerer vore Lomme- ure. Cylindergangen (se ved Fig. 138) opfandtes af oven- nævnte Graham. Ole Rømer har fundet den bedste Form for Tandhjulenes Tænder. Kronometeret opfandtes 1726 af Englænderen Harrison; han fik derfor den Præmie af 20,000 Pund (360,000 Kr.), som det engelske Parlament havde udsat for Opfindelsen af et Ur, der ogsaa til Søs kunde gaa nøjagtigt og derved tjene til Bestemmelse af, hvor Skibet befandt sig.