Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDEN.
U rene angive Tiden, men bestemme den ikke. Urene
maa rette sig efter Tiden og ikke omvendt. Det, der
bestemmer Tiden, er Himmellegemernes og da navnlig
Solens Bevægelse. Solen staar egentlig stille. Det er
Jorden, der drejer sig omkring sig selv og tillige løber
rundt om Solen. Men for os ser det ud, som om det var
Solen, der løb rundt om os. Vi se den hver Dag komme
højest paa Himlen ved Middagstid, gaa ned om Aftenen,
staa op om Morgenen og saa atter komme højest paa
Himlen ved Middagstid.
Sand Soltid. Den Tid, Solen er om saaledes at løbe
een Gang rundt, kaldes et sandt Soldøgn. Naar Solen
staar højest paa Himlen i Syd, er det sand Middag eller
Kl. 12 Middag efter sand Soltid. Naar Solen derefter
har løbet af Himlen videre, er Klokken i Eftermiddag
efter sand Soltid o. s. v. Det er denne Slags Tid, de
saakaldte Solure vise, som man ser opstillede i Haver og
paa andre frie Steder. Skyggen af en Stift eller Akse,
der staar skraat og er parallel med Jordens Akse, falder
paa en efter Timer inddelt Kreds og viser Klokkeslættet
efter sand Soltid. Sand Middag kan angives af enhver