Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
TIDEN. U rene angive Tiden, men bestemme den ikke. Urene maa rette sig efter Tiden og ikke omvendt. Det, der bestemmer Tiden, er Himmellegemernes og da navnlig Solens Bevægelse. Solen staar egentlig stille. Det er Jorden, der drejer sig omkring sig selv og tillige løber rundt om Solen. Men for os ser det ud, som om det var Solen, der løb rundt om os. Vi se den hver Dag komme højest paa Himlen ved Middagstid, gaa ned om Aftenen, staa op om Morgenen og saa atter komme højest paa Himlen ved Middagstid. Sand Soltid. Den Tid, Solen er om saaledes at løbe een Gang rundt, kaldes et sandt Soldøgn. Naar Solen staar højest paa Himlen i Syd, er det sand Middag eller Kl. 12 Middag efter sand Soltid. Naar Solen derefter har løbet af Himlen videre, er Klokken i Eftermiddag efter sand Soltid o. s. v. Det er denne Slags Tid, de saakaldte Solure vise, som man ser opstillede i Haver og paa andre frie Steder. Skyggen af en Stift eller Akse, der staar skraat og er parallel med Jordens Akse, falder paa en efter Timer inddelt Kreds og viser Klokkeslættet efter sand Soltid. Sand Middag kan angives af enhver