Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TIDEN. 221 lodret Stang, Vinduespost eller lignende, naar der fra dens Fod en Gang for alle er draget en Linie lige mod Nord. Hver Gang Stangens Skygge falder langs denne Linie, staar Solen lige mod Syd, og det er sand Middag. Ved man ad anden Vej, i hvilket Øjeblik sand Middag ind- træffer paa en bestemt Dag, kan man benytte denne Lej- lighed til at drage nævnte Linie, der maa gaa langs Stangens Skygge i det Øjeblik. En anden Maade at finde Liniens rigtige Retning paa, er angiven i Almanakken under Overskriften »Bestemmelse af Middagslinien«. Sand Soltid er ujævn. Men, vil man sige, hvorfor tilføjes her stadig Ordet: sand? Gives der da en Soltid, som ikke er sand? Ja, paa en Maade. Jordens Aksedrejning foregaar fuldstændig jævnt. Men Jordens Løb om Solen er noget ujævnt og foregaar tilmed noget skraat imod Jordens Drejningsplan. Pølgen er, at Solens tilsyneladende Bevægelse er noget ujævn, og den sande Soltid bliver altsaa ogsaa noget ujævn. Det sande Soldøgn er længst ved Midvinter, kortest ved Efteraarets Begyndelse, næsten en Minut kortere end ved Midvinter. De wo sande Soldøgn fra 2. November til 10. Februar repræsentere et Tidsrum, der er næsten en Time længere end de 100 sande Soldøgn fra 25. Juli til 2. November. Skulde nu et Ur følge den sande Soltid, maatte det altsaa ogsaa gaa ujævnt. Ja, vil mangen en her udbryde, det gøre de alle alligevel, mer eller mindre. Og det er sandt nok: Urene ere, ligesom vi Mennesker, ikke saa gode, som de burde være. Men at faa et Ur til at gaa ujævnt efter bestemte Regler, saa at det fulgte Solens Ujævnheder, vilde dog være et langt større Kunststykke end at faa det til at gaa jævnt. Urmagerens Ideal er et Ur, der gaar jævnt, i det daglige Liv vil man ogsaa have jævn Tid, og man har da i Stedet for den sande Soltid indført den sa.aka.ldte Middelsoltid.