Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

222 TIDEN. Middelsoltid. Man tænker sig en Sol, Middelsolen, der ikke, som den sande Sol, gaar ujævnt, men jævnt. Naar Middelsolen staar lige i Syd, siger man, at det er Middelmiddag eller Kl. 12 Middag efter Middelsoltid; naar den er vandret 1/24; Del af Himlen videre, siger man, at Kl. er i Eftm. efter Middelsoltid o. s. v. Man kan natur- ligvis ikke se Middelsolen, da den kun er et tænkt Himmel- legeme. Men Astronomerne have regnet ud, hvor langt forud eller bagud for den virkelige Sol den staar til enhver Tid afAaret, og angivet dette i Tabeller, f. Eks. saaledes: Naar Klokken er 12 efter sand Soltid, skal Klokken efter Middelsoltid være: den 10. Februar den 14. April 12-14 12’0 den 26. Juli den 31. Aug. 126 120 den 14. Maj ir56 den 2. Nov. ii'44 den 14. Juni 12'0 den 24. Dec. 12'0. Tabellen er her kun gengivet i sine Hovedtræk, hvoraf man ser, at fire Gange om Aaret, nemlig midt i April, midt i Juni, sidst i August og ved Juletid, er Klokkeslættet efter Middelsoltid det samme som efter sand Soltid, i Februar derimod 14 Minutter mere, i Begyndelsen af No- vember 16 Minutter mindre. Tidsjævningen. Det Antal Minutter, man saaledes skal lægge til eller trække fra den sande Soltid for at faa Middelsoltiden, kaldes Tidsjævningen, netop fordi den ud- jævner den sande Sols smaa Uregelmæssigheder. Den skaffer os jævn Tid. Forskellige Klokkeslæt. Hverken efter sand Soltid eller efter Middelsoltid kan Klokken i et og samme Øje- blik være ens overalt. Er det Dag hos os, maa det være Nat paa den modsatte Side af Jorden. Er det Middag hos os, saa er det Morgen i Amerika, Aften i Kina og Nat ude i det stille Hav.