Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TIDEN. 223 Stedtid. Hvert Sted paa Jorden har altsaa sit natur- lige Klokkeslæt, eller Klokkeslæt efter Stedtid, til Forskel fra de kunstige Klokkeslæt, vi nu snart skulle omtale. Naar Middelsolen staar lige i Syd for Kjøbenhavn, er Kl. 12 efter Kjøbenhavns Stedtid. I samme Øjeblik er Klokken i St. Petersborg in Eftm., i London ir 10 Form., paa St. Croix 6 51 Form. Før 1880 benyttedes Stedtid her i Danmark. Naar det var Middag i Kjøbenhavn, var Klokken paa Bornholm 10 Min. over 12, i Ribe manglede den et Kvarter i 12. Sæt nu, at Rejsen fra Kjøbenhavn til Ribe tager nøjagtig 10 Timer. Man rejste fra Kjøbenhavn f. Eks. Kl. 8 om Morgenen; men naar man kom til Ribe, var Klokken der ikke 6 Eftm.; den manglede et Kvarter i 6. Det saa da ud, som om man kun havde været 9% Time om Rejsen. Rejste man derimod fra Ribe til Kjøbenhavn, saa det ud, som om man havde været io1/^ Time under- vejs. Jernbanerne kunde ikke finde sig i disse forskellige Klokkeslæt og rettede derfor deres Køreplaner og deres Ure efter Kjøbenhavns Klokkeslæt. Men saa tænkte Folk rundt omkring i Provinsbyerne: Ja, naar Stationsuret viser Kjøbenhavns Tid, saa lad os rette os efter det; det er saa kedeligt at have to Slags Tider, og Forskellen mellem Kjøbenhavns og vor egen Tid er jo endelig ikke saa stor. Og saaledes kom Loven af 6. Febr. 1880 i Stand, ifølge hvilken Kjøbenhavns Tid skulde være fælles for hele Konge- riget. Saadan Tid kaldes Nationaltid, i vort Tilfælde dansk Tid. Ogsaa i andre Lande benyttedes saadanne Nationaltider; der gaves svensk Tid, der var 10 Minutter mere end dansk Tid, bayersk Tid, würtembergsk Tid, engelsk Tid o. s. v. Ved Nationaltiden havde man nu opnaaet, at Klokken inden for Landets Grænser var ens. Men heller ikke dette tilfredsstillede i Længden. Der var for mange Nationer. Toget fra Paris til Konstantinopel havde at regne med