Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
TIDEN. 227 Øst for Japan. Men i Kalifornien skriver man først den 23. August. Det er indlysende, at der maa være en Meridian paa Jorden, hvor man første Gang begynder at have den 24. August; ellers blev man jo aldrig af med den 23. August. Hvilken Meridian her vælges, er i og for sig ligegyldigt; men Forholdene have ført det med sig, at det er blevet en Linie, der gaar gennem Berings- strædet ned gennem det stille Hav. Naar det er Midnat i Beringsstrædet, er den 23. August lige begyndt paa den amerikanske Side, medens den 24. August lige skal til at begynde paa den asiatiske Side. Et Skib, der sejler fra Kalifornien til Japan, maa derfor paa Vejen springe en Datum over; ellers vil det, naar det kommer til Japan, have f. Eks. den 5. September, medens man der skriver den 6. Omvendt maa et Skib, der sejler fra Japan til Kalifornien, paa Vejen skrive f. Eks. den 23. Oktober to Dage i Træk. Ellers gaar det det som Englænderen, der havde væddet at rejse Jorden rundt i 80 Dage. Han var rejst Øst paa, havde i det stille Hav glemt at skrive den 23. Oktober to Dage i Træk og troede nu, da han kom tilbage til England, at det var den 81. Dag siden Afrejsen, medens det i Virkeligheden var den 80., saa at han havde vundet Væddemaalet. Kalenderen. Det naturlige Aar har 365 Dage, 5 Timer, 48 Minutter og 46 Sekunder. Men i det borgerlige Liv kan man naturligvis kun regne med Aar med et helt Antal Dage. Man giver derfor hvert Aar 365 Dage. Men visse Aar faa efter en bestemt Regel 1 Tillægsdag, 29. februar, og saadanne Aar kaldes Skudaar. Forholdet er her det samme som med en Bestillingsmand, der har 1000 Kr. om Aaret, men faar sin Løn udbetalt maanedsvis. Han skulde da egentlig hver Maaned have 83 Kr. 33x/3 Øre. Men de fleste Maaneder faar han foruden de 83 Kr. kun 33 Øre; 4 Gange om Aaret faar han derimod 34 Øre. 15*