Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TIDEN.
227
Øst for Japan. Men i Kalifornien skriver man først den
23. August. Det er indlysende, at der maa være en
Meridian paa Jorden, hvor man første Gang begynder at
have den 24. August; ellers blev man jo aldrig af med
den 23. August. Hvilken Meridian her vælges, er i og
for sig ligegyldigt; men Forholdene have ført det med
sig, at det er blevet en Linie, der gaar gennem Berings-
strædet ned gennem det stille Hav. Naar det er Midnat
i Beringsstrædet, er den 23. August lige begyndt paa den
amerikanske Side, medens den 24. August lige skal til at
begynde paa den asiatiske Side. Et Skib, der sejler fra
Kalifornien til Japan, maa derfor paa Vejen springe en
Datum over; ellers vil det, naar det kommer til Japan, have
f. Eks. den 5. September, medens man der skriver den 6.
Omvendt maa et Skib, der sejler fra Japan til Kalifornien,
paa Vejen skrive f. Eks. den 23. Oktober to Dage i Træk.
Ellers gaar det det som Englænderen, der havde væddet
at rejse Jorden rundt i 80 Dage. Han var rejst Øst paa,
havde i det stille Hav glemt at skrive den 23. Oktober
to Dage i Træk og troede nu, da han kom tilbage til
England, at det var den 81. Dag siden Afrejsen, medens
det i Virkeligheden var den 80., saa at han havde vundet
Væddemaalet.
Kalenderen. Det naturlige Aar har 365 Dage, 5 Timer,
48 Minutter og 46 Sekunder. Men i det borgerlige Liv
kan man naturligvis kun regne med Aar med et helt
Antal Dage. Man giver derfor hvert Aar 365 Dage. Men
visse Aar faa efter en bestemt Regel 1 Tillægsdag, 29.
februar, og saadanne Aar kaldes Skudaar. Forholdet er
her det samme som med en Bestillingsmand, der har
1000 Kr. om Aaret, men faar sin Løn udbetalt maanedsvis.
Han skulde da egentlig hver Maaned have 83 Kr. 33x/3 Øre.
Men de fleste Maaneder faar han foruden de 83 Kr. kun
33 Øre; 4 Gange om Aaret faar han derimod 34 Øre.
15*