Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

228 TIDEN. Reglen for Skudaarene maa være affattet saaledes, at det borgerlige Aar gennemsnitlig holder Trit med det natur- lige, saa at f. Eks. den korteste Dag altid indtræffer ved den 2i. December. Dette opnaas ved den Regel, vi nu bruge. Den lyder: Hvert fjerde Aar er Skudaar, nemlig de Aar, i hvis Tal 4 gaar op, dog med den Und- tagelse, at de fulde hundrede Aar, i hvilke 400 ikke gaar op, som f. Eks. 1700, 1800, 1900, 2100 o. s. v. ikke cre Skudaar. Aaret 1900 er altsaa ikke Skudaar. Denne Ordning kaldes den gregorianske Kalender efter Pave Gregor XIII, der indførte den i 1582. Tidligere benyttede man den julianske Kalender, opkaldt efter Julius Cæsar i Rom, der indførte den i Aaret 46 f. Kr. Efter denne var hvert fjerde Aar Skudaar uden den før nævnte Und- tagelse. Det borgerlige Aar blev herved gennemsnitlig en Smule længere end det naturlige Aar, og Følgen var, at man i det 16. Aarhundrede paa den korteste Dag havde den 11. i Stedet for den 21. December. Paven anordnede da, at man i Aaret 1582 skulde udelade 10 Dage og Dagen efter den 4. Oktober skrive den 15. Oktober. I Danmark og Norge indførtes den gregorianske Kalender først i Aaret 1700, idet man Dagen efter den 18. Februar skrev den 1. Marts. Russerne og Grækerne benytte endnu den julianske Kalender og ere derfor nu 12 Dage tilbage for os i Datering. De skrive f. Eks. den 13. Januar, naar vi skrive den 25. Januar. I Aaret 1900, der er Skudaar hos dem, men ikke hos os, stiger Forskellen til 13 Dage. Andre Tidsregninger. De forskellige Folkeslag have til forskellige Tider haft mange forskellige Tidsregninger, og det er for Historikerne forbundet med store Vanske- ligheder at hitte Rede i dem. Vi ville her kun omtale enkelte, der endnu ere i Brug. Tyrkerne regne deres Aar efter Muhameds Flugt. Men det tyrkiske Aar er et rent Maaneaar. Fra Nymaane til Nymaane er der 29 å 30