Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
TIDEN. 229 Dage. Deres Aar har da i2Maaneder å 29 eller 30 Dage; det er altsaa 11 Dage kortere end vort og følger derfor egentlig slet ikke Solen. Deres Nytaar kan derfor falde paa alle mulige Aarstider. I 1880 faldt det paa vor 4. De- cember. I 1899 falder det paa vor 12. Maj. Jøderne regne deres Aar efter Verdens Skabelse. Ogsaa deres Aar er et Maaneaar, men ikke et rent Maaneaar. De faa det nemlig til ogsaa at følge Solen ved med visse Mellemrum efter bestemte Regler at indskyde en hel Skudmaaned. Deres Nytaar falder altid paa Efteraaret. I den gamle nordiske Kalender, der endnu bruges noget paa Island, har Aaret 364 Dage, altsaa akkurat 52 Uger. Vore Forfædre regnede jo i det hele taget meget med Uger, Sommer- og Vinteruger. For at dette Aar skal følge med Solen, indskydes der hvert 5. eller 6. Aar efter bestemte Regler en Skuduge. Den kaldes Sumarauka, d. e. Sommertillæg.