Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
234 MAAL OG VÆGT. AB deler man baade foroven og forneden i 12 lige Dele, og Delemærkerne forbinder man, som det er vist i Fig. 146, med skraa Tværstreger. De to Streger, der under en spids Vinkel med hinanden gaa fra o opad mod B, ville afskære Stykker paa Længdestregerne, der ere de ønskede Smaadele, lige fra 1 Skrupel eller Tomme paa den første Længdestreg over o og til 12 Skrupler eller Tomme paa den øverste. Er den Længde, man vil kende, mellem 2 og 3 Tommer stor, og har man den afmaalt ved Passeren, da fører man det ene Passerben ned langs Tværstregen 2—2 og lader Fig. 147. det andet Ben følge med, saa at de begge stadig ere paa samme Længdestreg. Man bliver ved at føre Passeren ned, til det venstre Passerbens Spids kommer ind paa en af de skraa Streger i Nettet under AB; hvis det sker der, hvor Længdestregen 5 træffer Skraastregen 7, da er den søgte Længde, som man let kan tælle sig til, 2 Tommer, 7 Linier og 5 Skrupler; de to Kryds i Figuren vise Passerbenenes Stillinger. Som Maalestokken er tegnet, ville altsaa Tallene til venstre for o give Linierne og Tallene under A give Skrupierne. Mere brugbar til Maalinger end den almindelige Passer er Maalepasseren eller Stangpasseren, Haandværkernes