Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
MAAL OG VÆGT.
AB deler man baade foroven og forneden i 12 lige Dele,
og Delemærkerne forbinder man, som det er vist i Fig. 146,
med skraa Tværstreger. De to Streger, der under en
spids Vinkel med hinanden gaa fra o opad mod B, ville
afskære Stykker paa Længdestregerne, der ere de ønskede
Smaadele, lige fra 1 Skrupel eller Tomme paa den
første Længdestreg over o og til 12 Skrupler eller Tomme
paa den øverste.
Er den Længde, man vil kende, mellem 2 og 3 Tommer
stor, og har man den afmaalt ved Passeren, da fører man
det ene Passerben ned langs Tværstregen 2—2 og lader
Fig. 147.
det andet Ben følge med, saa at de begge stadig ere paa
samme Længdestreg. Man bliver ved at føre Passeren
ned, til det venstre Passerbens Spids kommer ind paa
en af de skraa Streger i Nettet under AB; hvis det
sker der, hvor Længdestregen 5 træffer Skraastregen 7, da
er den søgte Længde, som man let kan tælle sig til,
2 Tommer, 7 Linier og 5 Skrupler; de to Kryds i Figuren
vise Passerbenenes Stillinger. Som Maalestokken er tegnet,
ville altsaa Tallene til venstre for o give Linierne og
Tallene under A give Skrupierne.
Mere brugbar til Maalinger end den almindelige Passer
er Maalepasseren eller Stangpasseren, Haandværkernes