Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

MAAL OG VÆGT. 235 »Skydelære« (efter det tyske Navn »Schublehre«). Den er dannet af en Lineal AB i Fig. 147, fra hvis ene Ende der udgaar et fast Passerben C. Det andet Passerben D kan føres frem eller tilbage, idet det sidder paa en Skyder S, der kan glide hen ad Linealen, og som kan fastspændes ved Skruen E. Paa Linealen er der indridset Delestreger, saa den selv er Maalestok. En Mærkestreg m paa Skyderen viser paa Maalestokken, hvor stor Afstanden mellem Passer- benene er. Naar Passerbenene ere skudte helt sammen, viser Mærkestregen paa o. Man kan maale med Stang- passeren som med en almindelig Passer, men tillige kan man maale en Tings Tykkelse, hvis Tingen kan komme ind mellem C og D, og man har den Fordel straks at kunne læse Længden af paa Passerens egen Maalestok. Maaling paa Afstand, Landmaaling. Naar man vil udfinde større Afstande paa Jorden eller Afstande i Verdens- rummet, maa man sædvanlig maale Vinkler. Et Instru- ment til Vinkelmaaling er i Hovedsagen en rund Skive eller en Del af en saadan (Teodolit, Sekstant, Kvadrant), der ved Randen er delt i Grader (360 Omkredsen rundt), og som har en Viser. Sigter man hen ad Viseren, først mod et Punkt og derpaa mod et andet, idet man drejer Viseren hen over Skiven, ville Viserens forskellige Stillinger give Synsvinklen mellem de to Punkter. For at finde Afstanden fra sin Plads A til et fjernt Punkt P, vælger man et Sted B, hvis Afstand fra A man kan maale ligefrem. Dernæst maaler man de to Vinkler u og v, som de to Sigtelinier fra A og B danne med Linien AB, der kaldes Basis (Grundlinien). Har man gjort det, kan man regne sig til, hvor mange Gange AP er større end AB; man ser let, at v bliver større, hvis P rykker længer ud f. Eks. til P', og mindre, hvis P kommer nærmere, saa at der til hver be- stemt Vinkel v svarer en bestemt Afstand. Til nemt og hurtig at udføre saadanne Vinkelmaalinger har man ind-