Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

238 MAAL OG VÆGT. Saadanne Trekantsnet har man ogsaa brugt for at ud- maale Jordens Størrelse og Form ved den saakaldte Grad- maaling, der gaar ud paa at maale Afstanden mellem to Steder, som ligge i Nord—Syd, en Bredegrad fra hinanden. Højdemaaling, Nivellering. Bøjer man et Glasrør, saa det faar en Form som ACDB i Fig. 150, og hælder Vand deri, vil Vandet staa lige højt i AC og i BD, selv om Røret staar skraat. At det staar lige højt, vil sige, at en Linie, der føres fra den ene Overflade til den anden, er vandret. Man kan prøve dette ved at sænke Røret ned i et Kar med Vand. Naar Vandet er kommet i Ro, og den ene Overflade i Røret er i Vandskorpen, vil den Fig- 150. sin Bestræbelse efter at staa anden ogsaa altid være det. Ved to Punkters Højdefor- skel forstaar man den lod- rette Afstand mellem to pa- rallele vandrette Linier gen- nem Punkterne. Da Vandets Bevægelse i og paa Jorden har en meget stor Betydning, og da det altid løber fra det højere til det lavere Sted i lige højt overalt, er Maalingen af Stedernes Højdeforskel en meget vigtig Del af et Lands Opmaaling. Et Steds Højde angives ved dets Højde over Havfladen, det Sted, hvor alt rindende Vand paajorden ender sit Løb. Nu er imidlertid Havfladen aldrig rolig; selv om Bølgeslaget er dæmpet, vil Ebbe og Flod til enhver Tid føre Fladen skiftevis op og ned; man vil dog finde, at der er en bestemt Højde, Middelvandstanden eller dagligt Vande, hvorom Havfladen stadig svinger; man finder den ved at lade en Maalestok gaa lodret ned i Vandet, fæstet til en urokkelig Genstand som Bolværket i en Havn, og ved mange Gange i Løbet af et Aar at iagttage Vandets Højde derpaa;