Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

MAAL OG VÆGT. 245 Længden og sørger ogsaa selv for, at de Streger, der skulle være det. blive længere end de andre. Dette sker, ved at Armen u drejes tilbage, naar Stiften føres frem, indtil den møder Stoppehjulet t, som har Indsnit af for- skellig Dybde, svarende til de ulige Længder af Dele- stregerne. Skal man nu have en Længde delt i et vist Antal, f. Eks. 50, lige Dele, maa man først prøve, hvor mange Gange Skruen skal drejes for at flytte sin Møttrik netop denne Længde, lad det være f. Eks. 75 Omdrejninger; da vil Omdrejning give en Flytning, som er af den hele Længde, fordi i| gaar 50 Gange op i 75. Man lægger den Stang, hvorpaa Maalene skulle afsættes, fast paa Pladen med den ene Ende under Stiften, ridser en Streg og mærker Skruens Stilling ved det inddelte Hoved V og det faste Mærke m; man drejer Skruen i| Omgang og ridser en ny Streg, og saaledes bliver man ved 50 Gange; man vil da have Længden og dens Underafdelinger afsat paa Maalestokken. Hvor fint Delemaskinen kan arbejde, kan sluttes af dens Brug ved Tilvirkning af de saakaldte Spejlgittere, der nu bruges meget i Spektralanalysen i Stedet for Glasprismet til Fremstilling af Lysspektret. Spejlgitteret er et lille Metalspejl, i hvis blanke Overflade der er ridset et meget stort Antal parallele Streger. Stregerne ere saa fine, at Overfladen bliver ved at vise sig blank, men der er det mærkelige ved dens Blankhed, at et Lys, som spejler sig deri, trækkes ud i Bredden og viser sig med glimrende Regnbuefarver. Man har drevet det til at lægge Stregerne saa tæt sammen, at 1700 af dem kunne brede sig over 1 Millimeter. Paa en Tomme vil der af saadanne Streger komme over 40,000. Imidlertid: hvor fint man end kan dele, kan man dog maale endnu finere. En Maalestok, man skal kunne stole