Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

MAAL OG VÆGT. * ► Fig. 159. 1 II- Il faar en Opdrift, et Tryk opad, derfra, som er lig med Vægten af det Vand, Legemet har trængt bort; det synes derfor at tabe i Vægt. Saaledes vil Legemet i Glasset i Fig. 158 tynge paa Bunden med en Kraft, som er dets Vægt, formindsket med Vægten af det Vand, der er drevet op over den oprindelige Overflade ved a. Har man vejet Legemet først i Luften og derpaa i Vand, faar man Vægtfylden ved at dividere Tallet for dets Vægttab ind i Tallet for dets Vægt. Et Legeme, der flyder paa eller svømmer i en Vædske, vil stikke saa dybt, at Op- driften kan bære det, og det vil ske, naar det fortrænger netop sin egen Vægt af Vædsken; i forskellige Vædsker vil det der- for stikke des dybere, jo mindre Vædskens Vægtfylde er. Dette Forhold bruger man for ved de saakaldte Aræometre (Fig. 159) at bedømme en flydende Vares Vægtfylde og derigennem dens Værdi. Aræometret er af Glas; den tomme Udvidelse A giver Bæreevne, og Kuglen K, som indeholder Hagl eller Kvægsølv, holder Aræometret op- rejst i Vædsken. I Stilken er der indvendig anbragt en Gradestok, hvis Dele og Tal give enten Vædskens Vægt- fylde eller dens Værdi, det sidste, hvis Aræometret er indrettet som Brændevinsprøver, Mælkeprøver eller lignende. irren Vægtfyldetal for forskellige Emner. Platin 2I72 Kobber 9 Guld Messing 8‘/2 Kvægsølv I3®/S Jern 784 Bly 117S Tin 7Vn Sølv io'A Zink 7