Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

250 MAAL OG VÆGT. mærker det ene Emne fra det andet. I mange Tilfælde vurderer man ogsaa en Vares Godhed efter dens Vægt- fylde; saaledes ere Korn og Kul des bedre, men Sprit og Mælk des ringere, jo større Vægtfylde de have. Man faar Vægtfylden for en Ting, naar man kender dens Vægt og Rum; har man nemlig Rummet, kan man regne sig til, hvad det Vand vejer, hvormed Legemets Vægt skal sammenlignes. Dertil tjener de tidligere givne Fig. 158. Oplysninger, at 1 Kubikfod Vand vejer 61,72 Pund, eller at i Liter Vand vejer 1 Kilogram. I Meter- systemet betegner Vægtfylden det Antal Kilogram, som 1 Liter af Emnet vejer. I dette System finder man et Legemes Vægtfylde ved at dividere Tallet for dets Rum ind i Tallet for dets Vægt. For flydende og kornede Varer (Kornsorter, Sand, Muldjord o. s. v.) gaar det let nok at finde Vægt- fylden, idet man vejer et afmaalt Rum deraf. Vanskeligere bliver det, naar man har at gjøre med et fast Legeme, der. ikke har en saa simpel Form, at man kan udmaale Rummet ved Maalestok. Man kan hertil bruge et »Maaleglas« som det, der er vist i Fig. 158. Man hælder noget Vand i Glasset og læser af, hvor højt Vandet staar (ved a); derpaa lægger man Legemet ned deri og ser, hvor højt Vandet derefter staar (ved b). Rummet mellem a og b vi] da være Legemets Rum. En anden °g nøjagtigere Maade er at finde, hvor meget Legemet taber i Vægt ved at hænge ned i Vand fra Vægtskaalen i Stedet for at være i Luften. Ethvert Legeme, der kommer ned i Vand, bæres noget op af Vandet, eller