Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

MAAL OG VÆGT. 255 mer 5,4 Linier, 5t7?74ü Fod, 66T5540 Tomme eller 797,4 Linier. Mens man straks faar Cifrene i Tallet, der an- giver Længden af de paa Meterstokken aflæste Tal, hvilken af Enhederne Meter, Decim., Centim. eller Millim. man end vil regne med, maa der Omregninger til, naar man har maalt med en Tommestok og skal have Længden ud- trykt i en af de dertil hørende Enheder alene, hvad der jo ofte er nødvendigt, f. Eks. naar man af Længdemaal skal regne sig til et Flademaal eller et Rumfang. Det var som sagt for et Hundrede Aar siden, at Metersystemet blev vedtaget i Frankrig. Meteren skulde være 1 Timilliontedel af Jordkvadranten gennem Parises Observatorium, altsaa af Afstanden fra Nordpolen ad Meridianbuen til Ækvator. Underafdelingerne af Meteren (S. 248) benævntes efter de latinske Talnavne, Flerfoldene Deka-, Hekto- og Kilometer (10, 100 og 1000 Meter) efter de græske. Jordens Omkreds bliver altsaa herefter 40000 Kilometer, dens Tværmaal omtr. 13000 Km. Længden af Jordkvadranten havde man ved Grad- maalinger funden udtrykt i den gamle Længdeenhed, og man kunde altsaa derefter afmaale Meterens Længde; der blev dannet en Stang af Platin, hvis Endefladers Afstand var lig denne Længde; den blev Grundmaalet i det ny System og er efter det Sted, hvor den opbevaredes, Statens Arkiv i Paris, bleven kaldt Arkivmeteren. Paa samme Tid fastsatte man ogsaa Vægtenheden, i Kilogram, afhængig af Længdeenheden paa den S. 248 omtalte Maade, hvorefter 1 Kubikdecimeter eller 1 Liter rent Vand af 40 C. Varmegrad skulde veje 1 Kilogram. Man dannede i den Hensigt et cylindrisk Metallegeme, hvis Rumfang, udtrykt i Liter, man fandt ved at udmaale Cylinderen. Dette Legeme blev vejet først paa almindelig Maade og derpaa, idet det hængte fra Vægtskaalen ned i Vand; herved fandt man dets Vægttab i Vandet. Dette