Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

256 MAAL OG VÆGT. Vægttab er som før nævnt lig Vægten af det Rumfang Vand, Cylinderen har fortrængt. Paa denne Maade fik man at vide, hvor meget 1 Liter Vand vejer, og man dannede derefter et Vægtlod af Platin, der blev Mønster- loddet for Kilogramvægten. Loddet kaldes Arkivkilo- grammet. Efter de Udmaalinger, man senere har kunnet fore- tage med større Nøjagtighed, end det kunde ske for 100 Aar siden, har det vist sig, at Arkivmeteren og Arkiv- kilogrammet ikke længer ere tilstrækkelig nøjagtige Maal, henholdsvis for 10 Milliontedelen af Jordkvadranten og for Vægten af 1 Liter Vand. For ikke at fremkalde unødig Forvirring har man dog ikke villet ændre de en Gang fastslaaede Enheder. Meteren er altsaa fremdeles given ved Arkivmeteren og Kilogrammet ved Arkivkilogrammet, eller rettere, idet de to Platinlegemer opbevares urørte som historiske Akter, ved Kopier, der ere dannede i de senere Aar af et stærkere Materiale, nemlig af en meget haard Legering af de to ædle Metaller Platin og Iridium, de saakaldte internationale Prototyper eller Mønstertyper. Da Metersystemet fik stor Udbredelse i de fleste europæiske Lande, og da det blev næsten det eneste brugte i videnskabelige Arbejder, fandt man det fornødent at sikre sig, at alle kom til eller dog kunde komme til at maale efter samme Meter. I 1875 blev der afsluttet en Overenskomst, den internationale Meterkonvention, mellem Tyskland, Belgien, Danmark, Spanien, Italien, Peru, Rusland, S verrig- og Norge, Schweiz, Tyrkiet, Frank- rig, Østerrig-Ungarn, Brasilien, det argentinske Forbund, de forenede Stater i Amerika, Portugal, Venezuela. I Følge denne Overenskomst blev der oprettet et »videnskabeligt og stedsevarende internationalt Bureau for Maal og Vægt« i Pavillon Bréteuil i Sévres ved Paris. Bureauet bestyres og til- ses af en »international Komite for Maal og Vægt«, som igen