Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

2Ö2 VÆGTSKAALEN. paa den anden sidder et Lod L, som løftes, naar den første Arm tynges ned. L’s Arm er tilspidset til en Viser. Fig. 163 har en lignende Vægtstang; her er det en Kugle, der løftes; den har ligesom Fjedervægten(Fig. 161) en foroven anbragt Skaal, hvis Stilk er leddet til Vægt- stangsarmen, og som stadig holdes i vandret Stilling, ved at Stilken tillige er leddet til en anden Arm r, der er parallel og lige lang med Vægtstangsarmen. Der er tillige den mindre væsentlige Forskel mel- lem Fig. 162 og 163, at i den sidste er den ind- delte Bue anbragt paa Vægtstangen og altsaa bevægelig med den, mens Viseren er fast. Fig. 164 viser hvor satte stok, Loddet L og gaar vand- ret ud derfra. Da Loddet er leddet til Enden af Vægtstangen, holder Gra- Denne Vægt udmærker sig Fig. 164. Rungs Sinusvægt, Vægttallene ere af- paa en lige Grade- som er fæstet til destokken sig stadig vandret. ved i Modsætning til de to foregaaende at have lige store Inddelinger svarende til lige store Vægte; af den Grund kan Inddelingen blive nøjagtigere end i de andre Vægte. Den har fundet Anvendelse i den af samme Opfinder konstruerede selvskrivende Regnmaaler, hvor Regnmængden vejes, mens den falder, og hvor Vægten selv tegner Mængden af paa et Papir, der føres forbi den af et Ur- værk.