Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VÆGTSK A ALEN. 263 Alle de tre sidst omtalte Vægte maa stilles ind, før man vejer, saaledes at Viseren peger paa o; ellers ere de misvisende. Indstillingen sker ved Stilleskruer i Foden. En Fjeder kan i Tidens Løb slappes; sker det med Fjedren i en Vægt, bliver denne falsk; man bør derfor have et rigtigt Lod af passende Størrelse for af og til at prøve Vægten; hvis denne fra Begyndelsen har vist alle Vægte rigtig, vil det være nok bagefter at prøve den ved en enkelt Vægt. En Viservægt, hvor Tyngdekraften bruges til at veje op med, kan ikke blive falsk som Fjedervægten, naar den kun er rigtig indstillet og ikke har lidt Overlast, idet Tyngde- kraften altid virker ens. Hvis man laver en Fjedervægt et Sted i Nærheden af Ækvator og tager den med for at bruge den paa en Rejse mod Nord, vil man finde, at den bliver efterhaanden mere falsk; er man kommen til et Sted saa nordligt som Tromsø, vil Vægten vise 4x/2 Gram for meget paa et Kilogram; Fejlen vil være henimod rl2 Procent af det, der vejes. Grunden hertil er, at Tyngdekraften bliver større, jo nærmere man kommer Polen; derfor vil det samme Vægtlod trykke samme Fjeder ulige meget sammen under forskellige Breddegrader. Da Fjedervægten altid bliver et temmelig groft Maaleapparat, faar denne For- skel dog i Reglen intet at sige. Derimod har det Betyd- ning, at den almindelige Vægtskaal, hvor man vejer op mod den Ting, der skal vejes, ved Lodder, ikke viser en saadan Forskel. Thi med Vægtskaal og Lodder kan der vejes meget nøjagtigt, og ved mange Lejligheder baade i Videnskab og Praksis har man Brug for at veje meget nøjagtigt. At en almindelig Vægtskaal vejer ens under alle Breddegrader trods Tyngdens Forskellighed, ligger naturligvis i, at baade det, der vejes, og Lodderne, som veje op derimod, lide den samme Forandring i Vægt ved