Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

14 KOMPASSET. være meget sandt, men man maa betænke, at alt, hvad der kan bidrage til Oplysning om Magnetismens Væsen, kan komme til Nytte paa mange Maader. Først og fremmest paa den Maade, at vi derved ville blive i Stand til at forudsige, hvorledes Kompasset vil vise paa ethvert Sted og paa enhver Tid, ligesom Astronomerne forudsige Solens og Stjernernes Løb, hvorved man vilde gøre Søfarten en uvurderlig Tjeneste. Men dernæst er en Magnets Nytte ikke indskrænket til Kompasset. Overalt hvor Elektricitet frembringes og anvendes, sker det ved Magnetens Hjælp, derfor er alt, hvad der kan tjene til Oplysning om Magneten, af største Værd. Kompasset? Historie. At en Magnet trækker Jern til sig, er saa let at bemærke, at det vistnok har været bemærket overalt, hvor der findes magnetiske Jernmalme; at man kan bruge en Magnet til at finde, hvor Nord og Syd er, maa være opdaget ved et heldigt Tilfælde. Vi vide intet om, naar det er sket første Gang. De ældste Efterretninger om Kompasset findes i gamle kinesiske Bøger, og de gaa ud paa, at man i Kina har brugt Kom- passet for over 4000 Aar siden, som det synes først til at finde Vej over de store Sletter, hvor der dengang ingen Veje fandtes. Fra Kina har Kompasset saa udbredt sig til de omboende Folkeslag; Europæerne lærte det at kende i det tolvte Aarhundrede efter Kristi Fødsel, formodentlig have de faaet det gennem Araberne paa Korstogenes Tid. I Norden omtales Kompasset først af Are Frode, født 1067, som kalder det Leidarstein. Vor meste Viden om Magneten skylde vi en Læge, nemlig Englænderen Gilbert, som i Aaret 1600 udgav en Bog om Magnetens Egenskaber. Han har ogsaa forklaret os, hvorfor Magnetnaalen peger imod Nord; han tænker sig, at Jorden er en Magnet, den nordlige Halvkugle er en Sydpol, den sydlige en Nordpol; da ensbenævnte Poler