Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VÆGTSK. A ALEN. 267 mest Magt over Trædeværket, naar det har den i II viste Stilling, selv om han aldrig har hørt Vægtstang eller Vægtstangsarm nævne, og derfor træder han til, naar Foden nærmer sig dertil. Hans Erfaring forklarer man paa følgende Maade: Naar en Kraft virker skraat mod Vægtstangen, da er Kraftens Vægtstangsarm kun at regne lig med den korteste Afstand fra Omdrejningspunktet til den Retning, hvorefter Kraften virker. I Stillingerne I og III kan man derfor kun regne med en Vægtstangs- arm saa lang som cd. Fodens Magt til at tvinge Hjulet rundt er der i samme Forhold mindre end i II, som cd er mindre end cb. I de to Stillinger foroven og forneden, hvor ab kommer til at ligge i Flugt med cb, har Foden slet ingen Magt til at dreje; det er de døde Punkter. Naar to Vægte veje op mod hinanden paa en Vægt- stang, kan man finde Forholdet mellem dem, hvis man har maalt deres Vægtstangsarme; den Vægt, der hænger paa den korteste Arm, maa være den største; Vægtene ville forholde sig omvendt som Længden af deres Arme. Herefter vil det forstaas, hvorledes de i Fig. 162, 163 og 164 fremstillede Viservægte ville indstille sig efter Vægten af den Ting, der lægges paa Skaalen. Forholdet er simplest i Sinus vægten; der hænger Vejnings- genstanden i et Baand, der er lagt over den halvcirkel- formede Bue foroven; det lodrette Træk i Baandet virker derfor altid i samme Afstand fra Vippepunktet, saa at Vejningsgenstanden altid har samme Vægtstangsarm. Anderledes med Loddet L; dets Træk gaar ogsaa lod- ret nedad, men efterhaanden som Vægtstangen drejes mere ud fra sin Hvilestilling, bliver Afstanden fra Vippe- punktet til Trækretningen større; da Gradestokken altid holder sig vandret, vil den til enhver Tid vise, hvor stor L's Vægtstangsarm er. Det, der hænger til højre, vil der-