Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

268 VÆGTSKAALEN. for være lige saa mange Gange tungere end L, som den Vægtstangsarm, Gradestokken viser, er længere end Radius til den halvcirkelformede Bue; derfor er det, at Ind- delingerne paa Gradestokken, som før nævnt, blive lige lange. I Vægtene Fig. 162 og Fig. 163 er Vægtstangsarmen til højre forskellig efter Stillingen ligesom i Traadet (Fig. 166); den er størst, naar Armen er vandret; der er dog ikke stor Forskel; naar Vægtstangen drejes fra o til det højeste Tal paa Buen, vil nemlig Armen til højre begynde med at pege lidt over og ende lidt under vandret Stilling. For alle tre Vægte gælder det, at baade tunge og lette Ting kunne vejes op af den samme Modvægt L af den Grund, at L’s Vægtstangsarm bliver stor ved de tunge og lille ved de lette Ting. Vejning ved Lodder. Den almindelige Vægtskaal, dannet af en Vægtstang eller Vippe med to lige lange Arme, fra hvis Ender to Skaale hænge ned, bliver i Hovedsagen ens indrettet, enten den skal tjene i Apoteket til at afveje smaa Doser paa Brøkdele af et Gram eller den med alenlange Arme tjener i Jernhandlerens Bod til at afveje Pund i Hundredvis. Dens Hoveddele ere snart nævnte. En Vippe af Messing eller Staal, der vugger i et Leje foroven i en Støtte, og Skaalene, der hænge i Vippens Ender. Smaa Vægtskaale mangle ofte Støtten, idet de hænge i en Gaffel, der bæres af en Krog eller tages i Haanden (Fig. 168). Skal Vægten være paalidelig, maa den alene indstille sig efter de Lodder, der ligge paa. Skaalene, derfor maa. Gnidningsmodstanden gøres saa lille som vel muligt i den lap, hvorom Vippen drejer sig; dette opnaar man meget fuldstændig ved at danne Tappen som et Knivsblad med bred Ryg. Denne Kniv, som den kaldes, stikkes igennem og fæstes med nedad vendt Kant i et derefter formet Hul i Vippen; Enden af den ses ved