Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

28o VÆGTSKAALEN. man ved at stikke en Billet ind i en Aabning i Loddet og trykke paa et lille Haandtag faar Vejningsgenstandens Vægt stemplet ind i Billetten, idet der paa Undersiden af Vægtstangen er fæstet en Række Staaltyper med Tal for de forskellige Vægte; Vægtskaalen kaldes da en Indikator- vægt. Naar Vægtskaalen ikke bruges, sænker man Vægt- stængerne under Broen saa meget, at Broen kommer til at bæres af Kassen ved nogle Fremspring (P,P i Fig 173). Skal et Vognlæs vejes, kører man Vognen ind paa Broen saaledes, at Hestene staa uden for den; derpaa løfter man Broen ved Haandtaget, saa at den og Vognen bæres af Kilerne, vejer af og stempler Billetten, hvorpaa Broen paa ny sænkes, og Vognen kører bort. Robervals Vægtskaal eller Diskvægten har den Nem- hed, at Skaalene, ligesom Broen i Brovægten, ere fri oven- til og ikke slingre. Dens Hoveddele ere viste i Fig. 176 Den er dannet af to parallele, ligearmede Vipper AB og CD, der bæres af samme Støtte EF. Ved begge Ender ere de to Vipper forbundne ved Led med to lodrette Stænger GH og JK, og disse Stænger bære foroven Skaalene. Det behøver ingen Forklaring, at to lige Vægte Pi og P2, der lægges lige over Stængerne, altsaa midt paa Skaalen, holde hinanden i Ligevægt; derimod kan der være Grund til at se, hvorledes det gaar, naar en af Vægtene som Pt flyttes ud fra Skaalens Midte. Dette