Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VÆGTSKAALEN. 281 vil ikke kunne forandre det nedad gaaende Tryk, som fra Pt virker i A og C; det vedbliver at være lig Pts Vægt. At Pt flyttes, som vist i Figuren, vil derimod give Skaalen med Stangen GH en Tilbøjelighed til at vælte til venstre, hvilket giver sig Udslag i, at Stangen GH trække»- udad A og trykker indad i C, som* det er antydet ved Pilene i Figuren; men disse Træk og Tryk modtages af Tappene kt og k2, hvorom Vipperne dreje sig, og de blive af den Grund uden Indflydelse paa Lige- vægten, som derfor vil være ens, hvor paa Skaalene man end lægger Vægtene 1\ og P2. Fig. 177 viser, hvorledes Diskvægten i Virkeligheden ser ud; Vippen AB ses i Fig. 177 som den bugtede Stang, der gaar fra den ene Skaal til den anden. CD er skjult i Bunden af Vægten; gennem Huller i Bunden gaa de lodrette Stænger, der forbinde Vipperne, op. Den øverste Vippe bærer en Tunge. Alle de leddede Forbindelser dannes lige saa vel i de sidst omtalte Vægte som i den almindelige Vægt- skaal, ved Knive, for at gøre Gnidningsmodstanden mod Vippernes vuggende Bevægelse ringe. Ellers bruger man sædvanlig runde Tappe i Ledforbindelser, f. Eks. i Forbindelsen mellem en Lommeknivs Skaft og Blad; kun derved bliver det muligt at faa en ikke rokkende For- bindelse, der kan forenes med en stor Drejning. I Vægt- skaalen behøver der kun at være Spillerum for en lille Drejning af Vipperne, hvorfor de knivformede Tappe kunne bruges. Decimalvægten og Robervals Vægtskaal bruges meget som Handelsvægte; de ere paalidelige og ret følsomme, om de end i den Henseende staa tilbage for den almindelige Vægtskaal paa Grund af deres større Antal Led, hvor der hvert Sted er nogen Gnidningsmod- stand, og deres i det hele mere sammensatte Bygning. Meget svære Ting som Jernbanevogne og store Maskiner kan man veje ved at maale det hydrauliske