Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

282 VÆGTSK A ALEN. Tryk, der maa til for at løfte dem. Ofte kan man veje Tingen i to Gange; det gælder især Vogne, der bæres af to Aksler, idet man først løfter den ene Aksel alene og derpaa den anden alene. Maaler man hver Gang Trykket, faar man Vognens hele Vægt ved at lægge de to Tryk sammen. Maaling af Kræfter. Ved Hjælp af Vægtskaalen kan man maale Træk og Tryk af forskellig Oprindelse. Hvis man saaledes lægger et Pundslod paa en Vægtskaals ene Skaal og trykker en Finger mod den anden, til Loddet vejes op, da ved man, at Fingeren netop udøver et Tryk paa et Pund. Paa samme Maade er der et Træk paa et Pund, naar man vejer op mod Pundet ved at trække nedad i en Snor, der er bunden fast under den anden Vægtskaal. Var denne Skaal af Jern, kunde man ogsaa veje Pundsloddet op ved at holde en stærk Magnet neden- under (Fig. 178); i saa Fald vilde Magneten trække nedad Äi Vægtskaalen med en Kraft paa i Pund. Det, man kalder mekaniske Kræfter, er saa- danne Virkemidler, som kunne faa samme Virkning som et Lod paa en Vægtskaal, eller hvis Virkning man paa en eller anden Maade kan faa sammenlignet med et Lods Virkning. Kræfter kunne der- for maales i Vægtenheder, Pund, Kilogram, Gram, Milli- gram o. s. v. efter Kraftens Størrelse. Man kan f. Eks. stille og faa besvaret det Spørgsmaal, med hvor mange Punds Kraft Jorden trækker i Maanen; Kraften er i Kilo- gram udtrykt ved et Tal, der skrives med 1, efterfulgt af 19 Nuller. En Hest, der gaar for en Plov, kan regnes at trække med omtrent IOO Punds Kraft. Manuskriptet til Fig. 178.