Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

VÆGTSK A ALEN. 283 det, som her er trykt, er skrevet med indtil i/l() Punds Tryk paa Pennen. For at skrive med en almindelig Blyant maa der trykkes med henved r/2 Punds Tryk, og til en tyk Streg med en blaa Blyant skal der henved i1^ Punds Tryk mod Papiret. Fjedervægten er særlig egnet til Maaling af Kræfter, fordi man kan give den, hvad Stilling det skal være, uden at forstyrre den; naar Fjedervægten er særlig indrettet til Kraftmaaler, kaldes den, med Oversættelse til Græsk af dette Ord, Dynamometer. Den i Fig. 178 viste Fjeder- vægt er vel egnet til Dynamometer, naar det er et Træk, der skal maales; man lader Trækket virke i den ene Ende af Vægten, mens den anden gøres fast der, hvor der skal trækkes. En Hests Træk i en Plov kan saaledes maales ved at bruge en kraftig Fjedervægt som Mellemled mellem Hesten og Ploven. Tyngdepunkt. Lægger man en eller anden Plade, som et Stykke Pap eller et Bræt, over en skarp, vandret Kant (Fig. 179), kan man vel ikke faa den til at ligge stille, men man kan finde en Stilling, hvor den er i ustadig Ligevægt, det vil sige, at den lige saa godt vipper til den ene som til den anden Side. Drejer man Pladen hen i forskellige andre Stillinger, stadig med samme Side nedad, og faar man den hver Gang til at vippe, vil man faa lige saa mange Vippelinier, som man har givet Pladen Stillinger. Mærker man disse Linier efter hver Vippetur, vil man finde, at de alle skære hverandre i samme Punkt. Prøver man nu at støtte dette Punkt paa en opad vendt Spids, vil man finde, at Pladen vipper saa- ledes, at den lige let falder over til enhver Side. Støttes Pladen i Stedet for i et hvilket som helst andet Punkt af samme Flade, vil den altid falde til den Side, hvor Vippe- punktet findes.