Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
VÆGTSKAALEN.
mærker sig Vippelinien A og skyder saa Bjælken videre,
saa at Rullen kommer til at ligge ved E i nogen Afstand
fra A. Man bringer nu Planken til atter at vippe ved at
prøve sig frem med et Lod oven paa den til venstre
for E. Staar Loddets Midte over Punktet D, naar det
vejer Planken op, maaler man Længderne DE og EA.
Vejer nu Loddet 20 Pund, er DE = 3 Fod og EA = 1
Fod, da er Plankens Vægt 3 X 20 Pund, fordi DE er
3 X EA, og fordi det er, som om Plankens Vægt sad
Fig. 182.
alene i Tyngdepunktet; dette ligger lodret over A og har
derfor Vægtstangsarmen EA. — Kender man Plankens
Vægt, og flytter man sig selv i Stedet for Loddet oven
paa den, til den vipper, da kan man af Afstanden til E
regne sig til sin egen Vægt.
En Ting, man sætter paa et vandret Underlag, vil
blive staaende, hvis en lodret Linie fra dens Tyngdepunkt
træffer dens Understøtningsflade, og hvis man ved enhver
Væltning af Legemet maa begynde med at løfte Tyngde-
punktet; jo højere dette maa løftes, og jo tungere Tingen
er, des større Arbejde maa der gøres for at naa Vippe-
stillingen, og des fastere staar derfor Tingen.