Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
SKIBET. 305 op- eller nedad, ikke kommer til Anvendelse til Fremad- drivningen af Skibet, men alligevel maa overvindes af Dampmaskinen. Man forandrede saa Hjulene til den i Fig. 192 viste Form, hvor man ser, at Skovlene ikke sidde urokkeligt faste paa Hjulet, men derimod paa Hængsler, samtidig med, at der paa hver Skovls Ryg er fastgjort en Arm A, som med en Trækstang B er forbunden med et fast Punkt C, som ikke er i Hjulets Akse. Ved at lægge Mærke til Figuren, kan man se, at Skovlene gaa forholdsvis lige ned i og op af Vandet, og man undgaar altsaa det Kraftspild, som opstaar ved de faste Skovle. Denne Slags Hjul anvendes paa alle moderne Skibe, undtagen paa Dampere af den allersimpleste Form. Man har ogsaa, navnlig paa Floddampere, som skulle gaa paa meget grundt Vand og paa Steder, hvor der er mange Forhindringer for Sejladsen, anvendt kun et Hjul helt agterude, af en Bredde noget mindre end Skibets; det bæres da af to Bjælker, som paa hver Side stikker ud ret agterefter, og kommer paa denne Maade til at hænge agten for Roret. For ikke at faa Skibet til at ligge for meget nede i Vandet agter, anbringer man da Dampkedlen helt forude for at opveje Maskineriets Vægt. Skrueskibe. Efter i nogle Aar at have anvendt Hjul til Fremdrivning var man fuldt ud paa det rene med Hjulenes Ulemper, hvoraf navnlig en var generende, nemlig den, at Skibet ikke altid dreves lige godt frem, naar det havde forskelligt Dybgaaende, afhængigt af, hvor megen Last det havde i sig. Naar Skibet laa let paa Vandet, stak Skovlene for lidt ned og fik ikke nok fat i det, og naar Skibet havde fuld Last, kunde det hænde, at Skovlene kom for langt ned, hvorved hele Hjulet blev for tungt at dreje rundt, uden at drive Skibet frem i tilsvarende Grad. Da derfor Drivskruen kom frem, blev den forholdsvis 20