Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKIBET.
307
efter, saa er det meste af den Virkning, som man kan
udøve paa Vandet med en Drivskrue, gjort, og den
resterende Del af Skruen skal man da. blot slæbe gennem
Vandet til ingen eller ringe Nytte for Fremdrivningen,
men med Spild af Maskinkraft, idet der er en betydelig
Vædskefriktion at overvinde langs denne Del af Skruens
Overflade. Idet man har arbejdet videre paa denne Er-
faring, er man kommet til de Former af »Skruer«, som
nu om Stunder anvendes. De ere nærmest at sammenligne
med Møllevinger, kun med den Forskel, at medens Vinden,
Fig. 194.
ved at blæse mod Møllevingerne, bringer dem til at
gaa rundt, er det her Skruebladene, som, ved at dreje
sig rundt, sende en Vandstraale agterefter, og Vandets
Modtryk mod Bladene er det, som driver Skibet frem-
efter. En almindelig Proptrækker er en saakaldet 1-løbet
Skrue; tager man 2 saadanne og skruer dem ind i hin-
anden (dette kan man kun gøre, naar mindst den ene af
dem er lavet af en bøjet Staaltraad), faar man en saa-
kaldet 2-løbet Skrue, og man kan paa lignende Maade
tænke sig dannet 3—4-løbede Skruer. Tager man nu en
saadan 4-løbet Skrue og skærer en lille kort Stump
20*