Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

3i6 SKIBET. beskytte hele Skibet med Sidepanser fra Ende til Ende. Man gør nu Brug af denne underste, mod Skud temmelig usaarlige Del af Skibet til derpaa at bygge sig baade pansrede Opstil- linger for de vigtigere Kanoner og Kommandotaarne m. m. og helt lette Opbygninger til de Indretninger, som ikke behøve at beskyttes i Kamp. Ofte anbringes Kulrummene saaledes, at de deri liggende Kulmasser hjælpe med til at standse et indtrængende Skud. Foruden med Kanoner udstyres et saadant Skib ogsaa med en kraftig Vædder- stævn, beregnet paa, at Skibet med den under Vandet fremspringende Spore kan støde et alvorligt Hul i det fjendtlige Skibs Side. Endelig forsynes Kampskibe med Apparater til at udskyde de saakaldte selvbevægende Torpedoer, som ere fiskeformede Staalhylstre, med en Sprængladning i Næsen, med Drivapparat i Midten og Styreapparat i Halen, indrettede til at kunne løbe med stor Fart under Vandet i en bestemt Dybde, indtil de, ved at støde mod en fast Genstand, f. Eks. det fjendtlige Skibs Side, tænde deres Ladning og slaa et stort Hul i Skibet. Kampskibe løbe sjældent mere end 17—18 Knobs Fart, i Reglen mindre, og de bygges af forskellige Stør- relser til forskellig Brug; hos os er det af Hensyn til vore Farvande nødvendigt at give dem et forholdsvis ringe Dybgaaende. Flere af vore Kampskibe ligne Ericsons berømte »Monitor«, et af de første Panserskibe, som blev prøvet i Praksis. De have forholdsvis lidet over Vandet som kan tjene til Maal for Fjendens Skud, men ved at de ere saa lave, egne de sig heller ikke vel til at gaa ud i aaben Sø. Panseret strækker sig rundt om hele Skibet, og Panserdækket derovenover bærer kun nogle Drejetaarne og saa faa Opbygninger som muligt. Man har ogsaa Brug for hurtige, velbevæbnede, men ej saa stærkt pansrede Skibe. Disse benævnes Krydsere og ere slanke af Form, saa at de gaa let gennem Vandet;