Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
PUMPER.
3l|JI| wlllll*
Fig. 209. Hæverten.
stige til stor Højde. — Vandet, som af Pumperne c drives
gennem Ventilerne, gaar ikke straks ud i Sprøjteslangen,
men først ind i Vindkedlen d. Denne er oprindelig fyldt
med Luft; men efter som der pumpes Vand derind, sammen-
trykkes Luften, saa at den kun fylder den øverste Del af
Vindkedlen, og her trykker den ned paa Kedlens Vand,
saa at dette trykkes op gennem Røret e. Naar man en
Tid holder Fingeren for Straalerørets Munding og lader
Pumperne arbejde, bliver Luften mere og mere sammen-
trykket, og dens Modtryk stiger da ligeledes, saa at man
derefter kan opnaa en stor
Straalehastighed. — En lig-
nende Vindkedel findes ofte
paa Trykpumper tæt bag
ved Ventilen, for at afdæmpe
Pumpeslagene og sende en
jævnere Strøm op igennem
Stigroret. Fig. 208 er en
almindelig Brandsprøjte,
som man nutildags har dem
mange Steder paa Landet.
Man vil let kunne forstaa
den, naar man sammenligner
den med den skematiske
Tegning i Fig. 207. Den har baade en Tryk- og en Suge-
vindkedel. A er Sugerøret, B er Smørekopper for Smørelse
af fast Konsistens. De afbrudte Arme ere fem Gange saa
lange som B1B2. C er en Klods, som er sat forneden paa
Stemplet for at jage alt Vandet ud. Man kan ikke se
Stigroret, hvorpaa Sprøjteslangen skrues, da det ligger
bag ved Vindkedlerne.
Ved saadanne Lejligheder, hvor man vel skal have
Vandet hævet — dog ikke over 20—30 Fod —, men
derefter atter kan tillade det at løbe endnu længere nedad,