Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

340 MØLLEN. stor Arbejdsevne i Petroleum, Spiritus, Sukker, Mel og mangfoldige andre Sager, og vi faa denne Arbejdsevne frem ved at forbrænde nævnte Stoffer i en Dampmaskine, Petroleumsmotor eller i et Dyr eller Menneske; thi naar Sukker, Mel o. 1. er optaget i disse, er det ved disse Stoffers Forbrænding i Legemet, at dette bliver i Stand til at udføre et Arbejde. I de Maskiner, Menneskeslægten selv har opfundet og indrettet, har man nogen Forstaaelse af Forbrændingens Virkninger. I Dyr og Mennesker se vi Virkningerne, men vi kunne neppe sige, at vi forstaa dem. Men netop der- ved aabner der sig Udsigt til, at man maaske med Tiden bliver langt dygtigere til at indrette saadanne Maskiner, som kunne omsætte den saakaldte kemiske Energi i mekanisk Arbejde. Visse Ting har man naaet, og Vejen synes at skulle gaa igennem Elektriciteten. Lader man saaledes Møllen dreje en Dynamo, faar man en elektrisk Strøm. Denne kan man f. Eks. lede ned i en elektrisk Akkumulator, nemlig i Blyplader, der staa i syret Vand. Den elektriske Strøm vil her gøre et kemisk Arbejde, nemlig danne visse Forbindelser paa Blyets Overflade imellem Blyets, Vandets og Syrens Bestanddele. Dette kemiske Oplag kan henstaa i lang Tid, ligesom Kullet i et Brændehus kan ligge, til man ønsker at udnytte det. Naar man saa senere sætter en metallisk Forbindelse mellem Blypladerne, vil Overflade- oplaget saa at sige forbrænde, det vil sige, atter ind- træde i den oprindelige Tilstand, og idet dette sker, frembringes der en elektrisk Strøm, som man saa kan sende i en Dynamo (Elektromotor), og man faar Arbejdet igen som Arbejde, naar man behager. Her er ikke den Ulempe som ved ovennævnte Vandbeholder, at den skal være saa særdeles stor; men derimod er den temmelig