Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
MØLLEN. 339 hele i Naturen, for at kunne have noget til Brug, naar det senere maaske ikke findes, saaledes er det ogsaa af Vigtighed, at man kan have Forraad af Drivkraft — i regnfattige Tider for Vandmøllens Vedkommende, i Vind- stille for Vejrmøllens. Det første opnaar man ved Mølle- dammen. Man danner nemlig et stort Bassin eller en Ud- videlse af Aaen lige oven for Vandmøllen; naar Dammen først er fyldt med Vand, kan man i længere Tid lade Møllen blive dreven ved dette Forraad. Vanskeligere er det at danne et Forraad af Vind. Helt bogstavelig lader dette sig ikke gøre, men man kan dog i visse Tilfælde opnaa noget, der gør samme Nytte. Er det saaledes Vejrmøllens Opgave at forsyne en By med Vand, ved at pumpe det op i en Beholder, hvorfra Vandet gennem Rør kan tilflyde Brugerne, behøver man blot at gøre denne Vandbeholder tilstrækkelig stor, saa at den kan forsyne Byen under et helt Vindstille. — Er det derimod netop Arbejde, man kræver af Møllen, vilde der være en Mulighed for at naa dette ved at pumpe Vand op i en stor Beholder, naar det blæser, og lade dette Vand drive en Vandmølle i Vindstille; men der skulde en overmaade stor og høj tstillet Beholder til, om dens Indhold skulde kunne yde et ret stort Arbejde. Det er derfor ad en ganske anden Vej, at man har begyndt at opsamle Vindens Arbejdsevne, og det vil sikkert blive ad denne, man vil fortsætte, naar man engang — ved Kullenes Forbrug eller højere Priser — bliver nødt til at ty til de uudtømmelige Naturkræfter, som Vand- og Vindkraft. Den Form, hvor den største Arbejdsevne saa at sige kan sammenpakkes i mindst muligt Rum, er den kemiske Form. Et Pund Kul indeholder en Arbejdsevne paa om- trent io Millioner Pundfod. Ligeledes er der en meget 22*