Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

338 MØLLEN. kraft, saaledes som i Fig. 214; men bedre er det at lade Vinden selv besørge det. Er Møllen ikke ret stor, kan dette ske ved en stor Hale (af Brædder), anbragt til mod- sat Side af den, hvor Vingerne befinde sig. Vinden vil da selv dreje Halen »med Vinden«, saa at Vingerne komme imod Vinden. Men er Hatten ret stor, anbringes en lille Mølle oventil bagud og saaledes vendt, at den staar stille, naar Vinden blæser lige ind paa de store Vinger; men drejer Vinden lidt til den ene Side, begynder den lille Mølle at løbe rundt den ene Vej, og drejer Vinden lidt til den anden Side, løber den lille Mølle rundt den anden Vej. Den lille Mølle er nu ved flere mindre Tandhjul sat i For- bindelse med et Hjul i Hatten, som, naar det gaar rundt, ogsaa drejer Hatten rundt. Foruden til Drift af de ovennævnte Arbejdsmaskiner, kan Møllen i det hele indrettes til Udførelse af mange af de Arbejder, som ellers i Almindelighed udøves af Damp- maskinen, f. Eks. til Frembringelse af Elektricitet, der atter kan bruges til Belysning og andre Ting. Men en Ulempe ved denne Drivkraft er, at der stundom indtræffer Vindstille, og da er man hjælpeløs saa længe, medmindre man har hengemt noget af Arbejdsevnen. Dette kan i Virkeligheden lade sig gøre. Man kan f. Eks. med Elektriciteten »lade« de saakaldte Akkumulatorer og senere faa Elektricitet af disse. Hidtil nøjes man dog i Reglen med at tage den Nytte af Vinden, den i Øjeblikket kan yde. I Byer egner Vejrmøllen sig ikke. Vinden, der blæser hen over Husene, bliver nemlig fyldt med Hvirvler og Uregelmæssigheder, som ere farlige for Møllen og i hvert Fald arbejde mindre godt med den. Ligesom man ved mange Lejligheder samler Forraad ind af, hvad der findes rigeligt paa Markerne eller i det