Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

BAROMETRET. 363 De almindelige Stuebarometre have snævre Rør, i Reglen kun paa 2—3 Millimetre; Vidden skal jo nemlig, som nævnt, være ringe mod Beholderens, og den vil man ikke gerne have meget stor, for ikke at gøre det hele for tungt og skørt. Til Husbrug er det nu heller ikke saa galt, at Haarrørsvirkningen er der; man har ikke Brug for at kende selve Barometerstanden meget nøje; det er jo som Vejrglas, Barometret tjener i Stuerne, og som saadant skal det først og fremmest sige, om der er Fald eller Stigen i Barometerstanden. Som bekendt finder man det ved at ryste smaat til Apparatet og se, om der der- efter følger en op- eller nedadgaaende Bevægelse; oftest kan man ogsaa se det paa Overfladens Form: toppet Overflade betyder Stigen, en flad betyder Falden af Baro- metret. Alt dette er, som man let indser, en direkte Følge af den før omtalte Træghed ved Haarrørsvirk- ningen. Et Kvægsølvbarometer er et meget paalideligt og paa en vis Maade ogsaa solidt Apparat; det kan taale en hel Del Stød og Rystelser; kun maa man ikke lægge det fladt ned eller, hvad der er værre, vende op og ned paa det; naar Barometrene sjælden blive gamle, før de skulle repareres, er det i Reglen Renlighedens Skyld. Ved Hoved- rengøringen bliver Vejrglasset som andre Skilderier taget ned af Væggen og lagt hen paa Bordet, mens Væggene pudses; naar det saa igen skal op, vender og drejer man paa det, for at finde den rigtige Led at hænge det paa; efter en saaden Tur fejler det neppe, at Kvægsølvet i Røret er blevet forvandlet til en Perlerad, og fra nu af er Barometret kun til Lyst. Skaden sker derved, at Kvægsølvet, naar Barometret lægges vandret, lægger sig i Siden af Beholderen og der- ved skilles fra Kvægsølvet i Røret (Fig. 231); ved en Rystelse kan et Par Draaber falde ud af Røret i Beholderen, og Luften