Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

368 BAROMETRET. saaledes ligesom ved Kvægsølvbarometret se, om Baro- metret er i Færd med at stige eller falde. I sidstnævnte Barometer er det Haarrørsvirkningens Træghed, der er Skyld i, at der følger et lille Spring efter en Rystelse; her er det Gnidningsmodstanden, der gør det; den vil holde lidt igen paa Viseren, hvis denne er i Færd med at gaa enten til højre eller til venstre. Rystningen ophæver denne Modstand og gør, at Viseren tager det manglende Stykke Vej i et lille Spring. Aneroidbarometret viser ens, enten det ligger ned eller er hængt op paa Væggen, det har en handlelig Form, ser godt ud og kan uden Skade lægges i enhver Stilling; da det endvidere kan taale en temmelig ublid Behandling og er let at læse af, er det udmærket skikket baade som Stuebarometer og som Rejsebarometer. Man har Baro- metre i Størrelse som et lille Lommeur, men skulle de være gode, maa de ligesom Urene ikke være for smaa; den almindelige Størrelse er som en Underkops. Det i Fig. 234 viste har en Skive, der er gennembrudt i Midten, hvorved man faar noget af Kapselen og Fjederen samt den fra Fjederen udgaaende Arm at se. Højdemaaling ved Barometret. Lufttrykket hid- rører fra Vægten af den overliggende Luftmasse. Gaar man tilVejrs, faar man en mindre Mængde Luft over sig; derfor maa Lufttrykket blive mindre, Barometret maa falde, naar man gaar opad med det. Som før nævnt, vil Barometret i 100 Fods Højde vise omtrent 3 Millimetre lavere end ved Havets Overflade; man kan derfor med Lethed se Forandringen, naar man med et almindeligt Aneroidbarometer gaar op ad Trappen i et højt Hus eller bestiger en Bakke. Af den Grund er Barometret blevet et vigtigt Redskab ved Bjergbestigninger og ved Luftfarter i Ballon, fordi man ved at følge dets Falden kan afgøre, hvor højt man er stegen. Ved Ballonfarter er