Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
BAROMETRET. 371 Pennen. Valsen trækkes af et Urværk en Gang rundt i en Uge. Urværket sidder inden i Valsen. Barometret som Vejrglas. Naar man iagttager Baro- meterstanden til samme Tid paa forskellige Steder, vil man næsten altid finde den forskellig; saaledes viste Baro- metret den 13. Oktb. 1897 Kl. 8 Morgen: Skagen Randers København Bogø 743 747 749 75I Millim. Naar der er saadanne Trykforskelle i Atmosfæren, kan denne ikke være i Ro; der maa opstaa Vinde, som i Hovedsagen ville blæse fra Steder med større til Steder med mindre Tryk. Falder Barometret af en eller anden Grund paa et Sted, saa at der er større Lufttryk rundt om til alle Sider end paa Stedet selv, da har man der et saakaldet Minimum. Til dette vil Luften nu sætte sig i Bevægelse fra alle Sider, hvorfor man kunde vente, at Ligevægten snart vilde blive oprettet, idet de tilstrøm- mende Luftmasser vilde udjævne Trykforskellen. Her kommer imidlertid jordens Omdrejning om sin Akse og hindrer Fredens Genoprettelse. Denne Akseomdrejning gør nemlig, at de tilstrømmende Luftmasser ikke blive ved at styre lige løs mod Minimet. Paa den nordlige Halvkugle bøje de alle af til højre derfor (det er modsat paa den sydlige) og ville derfor snart danne en omkring Minimet i Spiral kredsende Vind, saa at hver Luftdel faar en meget lang Vej at løbe, inden den naar ind til Midten. Der dannes en stor Hvirvelvind, der paa den nordlige Halvkugle gaar rundt modsat Viserne paa et Ur. Saadanne Barometerminima dannes i stort Antal over Atlanterhavet og vandre mod Øst hen over det nordlige Europa; Danmark faar sin rigelige Del af dem. De kunne opstaa, naar der over en Egn findes varm, fugtig Luft, som af en eller anden Grund, maaske f. Eks. ved at 24*