Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

BAROMETRET. 372 komme i Berøring med en kold Havstrøm, afkøles, saa at Vanddampen fortættes og falder ned som Regn. Nu var Vanddampen en Del af Atmosfæren og gav følgelig sit Bidrag til Trykket; dette formindskes derfor, naar Dampen fortættes, Minimet er dannet, og den kredsende Luftstrøm følger efter. Paa Minimets Østside vil opstaa sydlige Vinde (se Kortene Fig. 236 og Fig. 237), som i Reglen føre varm og ofte fugtig Luft med sig; ved at komme Nord paa vil denne Luft afkøles og vil ofte give Regn; af begge Grunde vil Luftens Tryk aftage. Derimod vil Trykket paa Vestsiden ofte vokse, fordi der findes nord- lige Vinde, der ere kolde og af den Grund kun føre ringe Dampmængde med sig; jo koldere Luften er, des mindre Vanddamp kan den nemlig optage i sig. Idet saaledes Trykket vokser paa Vestsiden og af- tager paa Østsiden, vil Minimet forskydes Øst paa, som det før blev nævnt; de Egne, hen over hvilke det gaar, ville mærke dets Komme ved sydlig Vind og faldende Barometer, ofte med Regn. Fortsætter det sin Gang, som et ret Minimum skal, vil man bagefter blive lønnet med stigende Barometer og opklarende Vejr. Men bliver det af en eller anden Grund staaende stille, eller bøjer det af mod Syd eller Nord, inden det gode Vejr er kommet, og efterfølges det tilmed af et nyt Minimum, saa kan det daarlige Vejr holde længe ved, trods de enkelte Tilløb til Stigning, som Barometret viser. Man vil heraf se Grunden til, at Barometrets Fald ofte be- buder uroligt Vejr. Tillige vil man forstaa, at et lavt Barometer, selv om det er roligt, heller ikke tyder paa noget godt; det lader nemlig formode, at man har noget med et Minimum at skaffe. Naar Barometret staar højere paa et Sted end paa de omkringliggende, er der et Maksimum; Luften vil strømme ud derfra til alle Sider og vil ogsaa nu bøje af til højre.