Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
382 TERMOMETRET. at stole paa. Men da intet Termometer er fejlfrit, er det det sikreste at inddele hvert nyt uafhængigt af de tid- ligere. Der er to Punkter paa Termometret, som man altid med stor Sikkerhed kan afsætte, det er Frysepunktet Fig 240. Frysepunktet findes. og Kogepunktet. Det første kan man finde, naar man har ren Sne eller Is; har man Is, omdanner man den til Sne ved at knuse den eller bedre skrabe Spaaner af den med en skarp, stiv Kniv. Man fylder en Beholder med Sneen, væder den med noget rent Vand og nedsætterTermometerrøret deri (Fig. 240). Det gælder om, at Kuglen hele Tiden er tæt omgiven til alle Sider af Sneen; derfor maa den ikke sættes til Bunds i Beholderen, og man maa den. med gaar man er helt sikker paa, at det holder sig fuldstændig rolig. Naar det er Tilfældet, sætter man et Mærke paa Glasrøret, der, hvor Kvægsølvet standser. Vandet, som dannes ved Isens Smeltning, maa helst have Afløb, som det er vist i Figuren. Meteorologisk Institut har anbefalet at prøve et Termometers Frysepunkt paa følgende Maade: Man knuger en Snebold omkring Termometrets Kugle og lægger der- paa det hele ind i en varm Stue. Efter 1/4-1/2 Times trykke Sneen fast om Kvægsølvet vil begynde at falde hurtig, men det snart langsommere, og maa ikke slutte, før man