Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
TERMOMETRET.
at stole paa. Men da intet Termometer er fejlfrit, er det
det sikreste at inddele hvert nyt uafhængigt af de tid-
ligere. Der er to Punkter paa Termometret, som man
altid med stor Sikkerhed kan afsætte, det er Frysepunktet
Fig 240. Frysepunktet findes.
og Kogepunktet. Det første
kan man finde, naar man har
ren Sne eller Is; har man Is,
omdanner man den til Sne
ved at knuse den eller bedre
skrabe Spaaner af den med en
skarp, stiv Kniv. Man fylder
en Beholder med Sneen, væder
den med noget rent Vand og
nedsætterTermometerrøret deri
(Fig. 240). Det gælder om,
at Kuglen hele Tiden er tæt
omgiven til alle Sider af Sneen;
derfor maa den ikke sættes til
Bunds i Beholderen, og man
maa
den.
med
gaar
man
er helt sikker paa, at det
holder sig fuldstændig rolig.
Naar det er Tilfældet, sætter
man et Mærke paa Glasrøret,
der, hvor Kvægsølvet standser. Vandet, som dannes ved
Isens Smeltning, maa helst have Afløb, som det er vist i
Figuren. Meteorologisk Institut har anbefalet at prøve et
Termometers Frysepunkt paa følgende Maade: Man knuger
en Snebold omkring Termometrets Kugle og lægger der-
paa det hele ind i en varm Stue. Efter 1/4-1/2 Times
trykke Sneen fast om
Kvægsølvet vil begynde
at falde hurtig, men det
snart langsommere, og
maa ikke slutte, før man