Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
 TERMOMETRET. 3^3 Fig. 241. Kogepunktet findes. Fcirløb vil Termometret blive staaende ved en bestemt Stand, der vil være det rigtige Frysepunkt. Frysepunktet kaldes ogsaa ofte Tøpunktet; skønt Frost og Tø ere Modsætninger, ere begge Navne dog lige gode, thi den Varmegrad, hvorved Vandet kan begynde at fryse, er den samme, ved hvilken Isen kan begynde at tø; Nulpunktet er det Punkt, hvor Frost og Tø mødes. Kogepunktet faar man ved at nedsætte Termometerrøret i en Kedel med Kuglen tæt over Vandfladen og derefter bringe Vandet i livlig Kog. Termo- metret vil da stige hurtig og vil snart vise en uforanderlig Stand, som man afmærker paa Røret, og derefter ser man efter paa et Barometer, hvad Stand det viser, hvorfor, skulle vi snart se. Enhver Kedel er dog ikke lige god til dette Brug; man maa undgaa, at der kommer Luft udefra ind til Dampen, da den vilde afkøle Termometret; derfor maa Dam- pen kun have en lille Aabning at strømme ud igennem; Kedelvæggene køles fra uden, og derved kunde der ogsaa komme nogen Afkøling til Termo- metret; derfor bruger man, naar det skal være rigtig godt, en Kedel, der har dobbelte Vægge over Vandfladen, saa- ledes at Dampen strømmer fra det indre Rum, hvor Ter- mometret sidder, ud gennem Mellemrummet (Fig. 241). Sætter man Termometret ned i selve det kogende Vand, faar det ikke nogen uforanderlig Stand; man ser Kvæg- sølvet snart stige og snart falde; Forandringerne ere dog-