Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TERMOMETRET.
3^3
Fig. 241. Kogepunktet findes.
Fcirløb vil Termometret blive staaende ved en bestemt
Stand, der vil være det rigtige Frysepunkt.
Frysepunktet kaldes ogsaa ofte Tøpunktet; skønt
Frost og Tø ere Modsætninger, ere begge Navne dog lige
gode, thi den Varmegrad, hvorved Vandet kan begynde
at fryse, er den samme, ved hvilken Isen kan begynde at
tø; Nulpunktet er det Punkt, hvor Frost og Tø mødes.
Kogepunktet faar man ved
at nedsætte Termometerrøret i
en Kedel med Kuglen tæt over
Vandfladen og derefter bringe
Vandet i livlig Kog. Termo-
metret vil da stige hurtig og
vil snart vise en uforanderlig
Stand, som man afmærker paa
Røret, og derefter ser man
efter paa et Barometer, hvad
Stand det viser, hvorfor, skulle
vi snart se. Enhver Kedel er
dog ikke lige god til dette
Brug; man maa undgaa, at der
kommer Luft udefra ind til
Dampen, da den vilde afkøle
Termometret; derfor maa Dam-
pen kun have en lille Aabning
at strømme ud igennem; Kedelvæggene køles fra uden, og
derved kunde der ogsaa komme nogen Afkøling til Termo-
metret; derfor bruger man, naar det skal være rigtig godt,
en Kedel, der har dobbelte Vægge over Vandfladen, saa-
ledes at Dampen strømmer fra det indre Rum, hvor Ter-
mometret sidder, ud gennem Mellemrummet (Fig. 241).
Sætter man Termometret ned i selve det kogende Vand,
faar det ikke nogen uforanderlig Stand; man ser Kvæg-
sølvet snart stige og snart falde; Forandringerne ere dog-