Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

384 TERMOMETRET. kun sraaa. Indeholder Vandet faste Bestanddele opløste, og det er Tilfældet med alt Vand, som findes i Jorden, da vil Termometret vise noget højere i Vandet, end det viser i Dampen, og det vil vise forskelligt efter Vandets større eller mindre Renhed; derimod er Dampens Varme- grad næsten uafhængig af Vandets Renhedsgrad. Der er saaledes Grunde nok til at bruge Dampen fra det kogende Vand og ikke Vandet selv til at varme Termometret med, naar man vil afsætte Kogepunktet. Prøver man Kogepunktet f. Eks. Dagen efter, at man har afsat det, vil man sædvanlig finde, at det har for- andret sig lidt; det følger nemlig med Barometret, stiger og falder med det. Kogepunktet er derfor ikke som Frysepunktet et fast Punkt; det bliver først dertil, naar man fastsætter, at Termometrets Kogepunkt skal være den Varmegrad, som Dampen fra det kogende Vand viser ved en bestemt Barometerstand; man har dertil valgt 760 Millimetre (omtr. 29 danske Tommer, 28 franske), der noget nær er den Middelhøjde, hvorom Barometret svinger. Nu kan man ikke altid vente med at afsætte Kogepunktet, til Barometret en Dag viser 760 Millimetre; det kan man mangen Gang vente længe paa; men derfor er det, man, som ovenfor nævnt, maa aflæse Barometret, straks efter at man har afsat Kogepunktet; i fysiske Tabelværker kan man finde, hvor stor Misvisningen er ved de forskellige Barometerstande. Nedenfor findes nogle Kogepunkter op- førte. R. T. betyder Reaumurs Termometer, C. T. Celsius. R. T. viser 79 0 7972 ° 800 8o'/2 0 81 0 naar Barometer viser 726l[2 743 76° 7771/? 7&S Millim. S. T. viser 98V2 0 99 ° 997a ° 100 ° Joo1/? 0 ioi 0 naar Barometer viser 720 733 74672 760 77372 787V2 Millim. Ved disse Tal kan man, naar man har et rigtigt visende Barometer, prøve et Termometers Kogepunkt til-