Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TERMOMETRET. 385 strækkelig nøjagtig, selv om det er saa fint inddelt, at det viser Tiendedelsgrader. Har man en Barometerstand, der falder mellem to af de opførte, kan man regne sig til det dertil svarende Kogepunkt. Hvis man omvendt har et rigtigt visende Termometer og sætter det i Dampen fra kogende Vand, kan man af dets Stand slutte sig til Barometerstanden. Man har derefter indrettet et Apparat, Hypso- metret kaldet, til Brug i Stedet for et Barometer til Maaling af Bjerges Højder. Har man fundet Frysepunktet og Koge- punktet, afsætter man dem paa en Gradestok og deler Mellemrummet mellem dem i 80 lige Dele, hvis det skal være et Reaumurs, og i 100, hvis det skal være et Celsius Termometer. Kulde- graderne og Graderne over Kogepunktet afsætter man under Frysepunktet og over Kogepunktet af samme Størrelse som mellem de to Punkter. Ere Graderne lange nok, kan man underafdele dem i 2, 5 eller 10 mindre Dele. Gradestokken anbringes paa mange forskellige Maader efter den Brug, der skal gøres af Termometret; er dette ikke udsat for at blive vaadt, og skal det ikke maale høje Varmegrader, kan Gradestokken afsættes paa Træ og Termometret indrettes, som Fig. 238 viser. Termometre til Brug i fri Luft kunne indrettes paa samme Maade, kun at Pla- den er af Messing eller Glas. I andre Tilfælde Fig. 242. afsættes Gradestokken paa en Strimmel af Papir Termome eller Mælkeglas, som beskyttes ved sammen ^appe^ med Termometerrøret at være indsmeltet i et vidt Glasrør, hvorfra kun Termometerkuglen gaar ud for- neden (Fig. 242); en paa den Maade anbragt Papirskala er næsten uforgængelig, saa længe Glasset er helt, fordi