Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TERMOMETRET. 389 trænge ned i Kuglen Draabe for Draabe, indtil den og Røret lige op til Udvidelsen ere fuldstændig fyldte, saa at man ikke kan opdage selv den mindste Luftboble mellem Glas og Kvægsølv. Hvis man nu heder Røret tæt under Udvidelsen saa stærkt, at det bliver blødt, og trækker i det til begge Sider, faar man Udvidelsen, som der ikke længer er Brug for, skilt fra. Røret trækkes nemlig, hvor det er blød- gjort, ud til en tynd Traad; smeltes den over, lukkes Kanalen i Røret, uden at der har kunnet komme Luft ind (Fig. 246). Kuglen har man før Tilsmeltningen gjort tilpas varm; naar den bagefter køles, trækker Kvægsølvet sig sammen og efterlader et tomt Rum over sig, øverst i Røret. Herefter er Røret færdigt til Inddeling efter Grader, som det før er omtalt; men man skal dog helst vente en Maanedstid eller mere med at foretage Inddelingen. Af- sætter man nemlig Frysepunkt og Kogepunkt straks efter, at Røret er blæst og fyldt med Kvægsølv, og lader det ligge i længere Tid, vil man finde, at de to Punkter ikke længer ligge rigtig; de ville begge ligge lidt for lavt. Dette skyldes en Ejendommelighed hos Glasset, som be- staar i, at det ved Afkøling efter en stærk Ophedning ikke straks faar sit gamle Rumfang igen; det beholder i længere Tid noget af den Udvidelse, det fik ved Op- varmningen. Hvis man som ved Brugen af Lægetermo- metre skal kende Varmegraden meget nøje, er det derfor heldigt at kunne prøve Frysepunktet. Selv om Frysepunkt og Kogepunkt ligge rigtig, kan der dog være Fejl i de mellemliggende Grader, nemlig hvis Røret ikke er lige vidt i hele sin Længde. Før man blæser Termometerbeholderen, bør Røret derfor under- søges i saa Henseende; det skal kalibreres.