Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
28 ELEKTRISERMASKINEN. Virkningen. Lades flere store Flasker, og forbindes deres Kugler, kan Gnisten blive saa kraftig, at den kan slaa Dyr og vel ogsaa Mennesker ihjel. En Leidnerflaske kan lades saa stærkt, at den kan. .smelte tynde Metaltraade; slette Ledere som Glas eller tørt Træ slaas itu eller splintres. Lyn og Torden. Ligheden mellem den elektriske Gnist og Lynet er paafaldende stor; de ligne hinanden i Form, P'arve og den Lyd, der ledsager dem. Men Ligheden strækker sig langt videre. Slaar Lynet ned i et Hus, kan det smelte tynde Metaltraade som en Klokkestreng, det knuser og splintrer slette Ledere som Glas og Træ; træfter det tykke Metalstænger, følger det dem uden at gøre dem Skade. Varmen i Lynet kan undertiden smelte Sand sammen; derved fremkomme de rørformige Fordybninger, som undertiden dannes ved Lynnedslag i sandet Jord. Dyr og Mennesker dræbes eller bedøves, og man vil da i Reglen se, at deres Klæder ere sønderrevne, og at der paa Huden findes forbrændte eller svedne Pletter eller Streger. Ikke sjældent mister den ramte Syn og Hørelse, dog faar han dem igen i Løbet af nogle Dage; det synes snarest, at Lynet har indvirket forstyrrende paa Nerverne, der føre Indtrykkene til Hjernen. I det hele har Torden- vejr ofte en særegen forstyrrende Virkning paa nervøse Personer, der have været i Nærheden af det Sted, hvor Lynet slaar ned, uden at de ligefrem rammes. Den store Lighed mellem Lynet og den elektriske Gnist, som tydelig fremgaar af hosstaaende Billede, der er tegnet efter et Fotografi, bragte Benjamin Franklin paa den Tanke, at Lynnedslag kan gøres uskadelige ved at benytte den Omstændighed, at Elektriciteten kan føres gennem tykke Metaltraade. Han foreslog, at man paa Husets Tag skulde opstille en lodret Metalstang, som endte i en Spids. Fra denne Stang skulde en metallisk Ledning, —