Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

4o6 TERMOMETRET. 1893, er Maksimums- og Minimumstermometret blevet af- læst daglig paa Landbohøjskolen. Af disse Iagttagelser ses det, at den højeste Varmegrad i disse 33 Aar har været + 32,5 0 C. og den laveste — 25 0 C. Der har gennemsnitlig været 108 Dage med Frost om Aaret, 31 Dage, hvor Termometret ikke kom over Frysepunktet, og 15 Dage, hvor Termometret steg til 250 C. eller mere. Af de enkelte Døgns Middelvarme kan man finde de enkelte Maaneders, de enkelte Aarstiders og hele Aarets Middelvarme; den sidste er for Kjøbenhavns Vedkommende 7*/2° C. Lande med Øklima have forholdsvis ringe For- skel paa Sommer- og Vinterhalvaarets Middelvarmegrader. Havets Nærhed vil bidrage til at udjævne Forskellene; i de store Havdybder er Varmegraden næsten ens Aaret igennem, og ved Bølgeslag og Strømninger sker der en stadig Blanding af de øvre Vandlag med de neden under værende; derfor modvirkes saavel Afkølingen om Vinteren som Ophedningen om Sommeren. Af den Grund er Havfladen sædvanlig om Vinteren varmere og om Sommeren koldere end det tilgrænsende Lands Overflade. Da Vindene fremkalde en Blanding af Luftmasserne over Hav og Land, faar Havet den ovenfor nævnte mildnende Virkning paa Modsætningen mellem Sommer og Vinter. I Modsætning hertil have Lande i den tempererede Zone, der ere fjernede langt fra Havet, Fastlandsklima med hede Somre og strænge Vintre. Havets Indflydelse til at udjævne Forskellen i Varmegrad kan mærkes selv paa nær ved hinanden liggende Steder. Saaledes har C. V. Holten paavist Virkningen ved at sammenligne de ovenfor nævnte Maalinger gennem 25 Aar af Varmegraden paa Nyholms Hovedvagt med Maalinger, som i Løbet af 72 Aar bleve foretagne i den gamle botaniske Have i Kjøbenhavn. Der fandtes paa det nærmeste samme Middel- temperatur begge Steder, men i botanisk Have var