Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

TERMOMETRET. 407 Januar den koldeste, Juli den varmeste Maaned, mens paa Nyholm Februar var den koldeste, August den varmeste, saa at Vandets Nærhed det sidstnævnte Sted har forhalet saavel Afkølingen om Vinteren som Opvarmningen om Sommeren. Forskellen i Middelvarmegrad paa den varmeste og koldeste Maaned var for botanisk Have 14,870 R., for Nyholm 14,38 0 R. Hele Jordens Middel varme er omtrent 15 0 C. Den fremkommer som et Resultat af den Varme, som Jorden faar fra Solen, og den, som den samtidig udstraaler til det kolde Verdensrum; hvorledes det vilde gaa Jorden, hvis Solen holdt op at sende den Varme, kan man slutte af Varmegraden paa høje Breddegrader under Vinternatten. Luften og de øverste Sne- og Islag afkøles til 4- 50 ° C. og derunder; denne Afkøling hidrører fra, at Jordens Overflade straaler Varme ud i det tomme Rum, og saa længe Solen er borte, faar den ingen anden Erstatning herfor, end hvad der kan ledes op gennem Overfladen fra Havvandet eller Jordens Indre, og hvad Luftstrømninger kunne føre med sig fra mildere Egne; begge disse Varme- kilder ere dog af ringe Betydning mod, hvad Solen ud- retter, og de vilde begge stoppe helt op, hvis hele Jorden blev hyllet i Polarnatten. Atmosfæren danner et flere Mile tykt Lag af Luft uden om Jorden. Dette Luftlag rører til den ene Side ved den i Gennemsnit 15 0 C. varme Jordoverflade; til den anden Side møder den det kolde Verdensrum. Hvor koldt det er ved man ikke; man ved kun, at det er meget koldt. Solstraalerne gaa for største Delen gennem Luften uden at varme den; de varme først naar de standses af Jordens Overflade. Derfor bestemmes Atmosfærens Varme- grad i Hovedsagen ved de 15 Varmegrader ved Jord- overfladen og de mange Kuldegrader i Verdensrummet. Den varme Luft stiger til Vejrs fra Jorden, og man kunde